Annonce
Guldborgsund

Gæsterne holder lidt igen

Den kinesiske restaurant Hua Xin i Nykøbing har netop fået renoveret hele restauranten. Med de nye restriktioner må der dog kun være 130 gæster mod de sædvanlige 270 pladser. Ejere Annie Chen og husbond Hua oplever, at hverdagsgæsterne stadig holder lidt igen med besøgene. Foto: Anders Knudsen

Selvom restauranter nu må servere igen, så er gæsterne ikke fulgt helt med endnu.

NYKØBING Siden 18. maj har restauranterne landet over måttet åbne dørene for gæster indendørs og servere mad for dem.

Men selvom der nu er åbnet, så står folk ikke i kø alle dage for at komme ud at spise.

- Det er ikke, som det var før, fortæller Lars Skafte Rosleff, der har restauranten Siam Cooking i Lindholmcentret i Nykøbing.

- Vi sælger stadig meget takeaway, og vi har da nogle folk inde, men ikke så meget, som vi havde før coronaen. Nu er der også kommet godt vejr med ind i billedet, så folk griller jo og den slags, fortsætter han.

Det gode vejr har også haft indflydelse hos Restaurant Liva i Nykøbing, der åbnede lige inden pinse.

- Lidt af trafikken er jo gået til Marielyst. Men vi har til gengæld haft supergode weekender. I hverdagene er det svingende lidt endnu, fortæller Frank Mørn, der er ejer af restauranten.

Det mønster kan man genkende hos Restauranten Hua Xin i Nykøbing, der med genåbningen åbnede med en helt nyrenoveret restaurant. Her har man ligesom på Restaurant Liva også oplevet færre takeaway-bestillinger, når folk har kunnet komme ind i restauranten igen.

- Vi oplever, at de helst vil komme ind i restauranten i stedet for takeawayen. Men der er stadig takeaway. Og den nye restaurant er også blevet rigtigt godt modtaget, fortæller Annie Chen, der ejer Hua Xin.

Med de nye restriktioner er antallet af gæster i den nye restaurant blevet mere end halveret.

- Så det er hårdt for os. Og jeg er også bekymret for, hvad vi gør, hvis der kommer for mange, så vi håber, at folk vil være med til at overholde restriktionerne, fortæller Annie Chen.

Hos Siam Cooking har de færre gæster også givet udslag på omsætningen.

- Jeg har lige haft lavet regnskab for den seneste måned, og der er indtjeningen faldet en 20-25 procent. Og det er jo alligevel noget. Nu er vi jo også den nye dreng i klassen, så vi ved jo heller ikke helt, hvad normalen er endnu. Vi har jo kun været her fra januar og indtil nu. Kigger vi på, hvad vi havde i januar-februar, så har vi i hvert fald ikke haft det siden, så omsætningen er faldet drastisk, fortæller Lars Skafte Rosleff, der dog er håbefuld for restaurantens fremtid:

- Jeg er fortrøstningsfuld. Hvis vi ikke er optimister, kan vi jo ligeså godt lægge os til at dø.

Lars Rosleff, der har Siam Cooking, tror, der går et års tid, før det hele er blevet normaliseret igen. Foto: Flemming Keith Karlsen
Frank Mørn hos Restaurant Liva oplever, at den ugentlige omsætning er faldet, men at omsætningen i weekenderne er tilbage på samme niveau, som før coronaen. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Den kinesiske restaurant Hua Xin i Nykøbing har netop fået renoveret hele restauranten. Med de nye restriktioner må der dog kun være 130 gæster mod de sædvanlige 270 pladser. Ejere Annie Chen og husbond Hua oplever, at hverdagsgæsterne stadig holder lidt igen med besøgene. Foto: Anders Knudsen
  • Lars Rosleff, der har Siam Cooking, tror, der går et års tid, før det hele er blevet normaliseret igen. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Frank Mørn hos Restaurant Liva oplever, at den ugentlige omsætning er faldet, men at omsætningen i weekenderne er tilbage på samme niveau, som før coronaen. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes