DTU-folk fremlagde projekt på lokalt gods.
VENNERSLUND Strøm fra de vindmøller og de solceller, som Vennerslund Gods vil etablere på sit område, kan i høj grad bruges i godsets drift.
Det fremgik af et af tre projektarbejder og studier, der mandag aften blev præsenteret på godset.
Projektet, som der her omtales, er lavet i et samarbejde mellem godset og Danmarks Tekniske Højskole, DTU, i Lyngby. Det blev præsenteret af Asger Abrahamsen, der er ansat på DTU.
El-traktorer
Asger Abrahamsen forudså, at strømmen fra de nye anlæg kan bruges i godsets meget store traktorer og mejetærskere.
- El-traktorer kan blive en realitet i 2030, forudså DTU-manden.
Desuden kan den grønne energi bruges i blandt andet godsets korntørreri.
I de planer, som Vennerslund Gods har i sit store energi- og naturprojekt, indgår også ladestationer til el-biler.
Dette anlæg tænkes placeret ved motorvejen ved Dronninghave, hvor godset ejer noget jord.
Endelig er der også den mulighed, at strømmen kan sælges videre til andre interessenter.
- Det kan blandt andet være til sukkerfabriken i Nykøbing, mente Asger Abrahamsen.
Han anslog, at den grønne energi kan spare meget af den CO2, som fabrikken udleder. Ifølge Asger Abrahamsen er det 200.000 tons i roekampagnen hvert år.
Vennerslund Gods har i flere år arbejdet med et stort energi- og naturprojekt på sit område på Nordfalster.
Godset vil blandt andet opføre seks møller fra nord til syd mellem selve godset og skoven Dronninghave. Dertil kommer flere områder med solceller syd for Sydmotorvejen, hvor godset også ejer jord.
Strømmen fra vind- og solenergi skal bruges dels i godsets drift, dels i ladestandere ved motorvejen og måske sælges til andre interessenter.
Det samlede projekt vil, når det står færdigt, have kostet cirka 450 millioner kroner.
To andre studier
På samme aften forelagde DTU-studerende to studieopgaver, som de har lavet på baggrund af projektet på Vennerslund.
En gruppe havde beskrevet, hvilke faktorer man skal tage hensyn til ved at etablere solceller og vindmøller på Vennerslund.
- Der er afstandskrav, Natura 2000-bestemmelser, støjgrænser og dyreliv, forklarede den studerende Kristian Ebstrup Jacobsen fra DTU.
I den anden studieopgave havde Anton Sloth via matematiske modeller regnet på, hvordan et kommende anlæg ville opføre sig økonomisk.
- Hvis man vil tjene så meget som muligt, så er det om at optimere produktion og salg af energi, sagde Anton Sloth.
Han havde også i den forbindelse foretaget sammenligninger mellem Danmark og Frankrig.
- I Danmark kan man bedst optimere med vind. I Frankrig er det mere ligeligt fordelt mellem sol og vind, sagde han.
Politikere var med
Til præsentationen havde godsejer Kim Brockenhuus-Schack også inviteret lokale politikere, og tre byrådsmedlemmer var mødt op for at høre på.
Det var Martin Lohse og Dorthe Sølling (begge G) samt Bente Lerche-Thomsen (EL).
Martin Lohse efterlyste blandt andet konkrete fakta om den sundhedsrisiko, der bliver talt om omkring vindmøller.
- Det er jo et følsomt emne, sagde han.
- Der er fakta, men baseret på få husstande, svarede Asger Abrahamsen på politikerens spørgsmål.