Annonce
Guldborgsund

Hæsblæsende retsmøde i sag om hvidvask

Forsvareren kritiserede både tidsrammen på sagen og kvaliteten af politiets arbejde, da en sag om hvidvask blev behandlet i retten. Foto: Anders Knudsen

Det slog gnister mellem forsvarer og anklager i sag om mulig hvidvask af 1,5 millioner kroner.

GEDSER 16. maj 2020 kører en hvid Mercedes Benz Sprinter af færgelejet i Rostock. Den bliver vinket til side af de tyske myndigheder, der finder lidt over 1,5 millioner kroner i bilen. Pengene er placeret i to plasticposer under henholdsvis fører og passagersædet. De tyske myndigheder kontakter dansk politi, og sagen fører til anholdelse.

Torsdag kom sagen for Retten i Nykøbing foran en dommer og to domsmænd i retssal F. De tre kom på en hård opgave.

Rammerne for retsmødet delte vandene. Der var sat to timer af til behandling af sagen, og det mente forsvarer Julie Stage var alt for kort tid. Det fremhævede hun blandt andet, da anklager Matias Bruun ville læse alle afhøringer op. Forsvareren mente, den seneste retlige afhøring burde kunne gøre det, men anklageren gav sig ikke.

- De er divergerende og har lige værdi, da de alle er sagt for retten. Derfor skal de frem, sagde han og understregede, at det også var nødvendigt, fordi tiltalte ikke ville svare på spørgsmål i retten, men kun komme med en udtalelse og svare på ét spørgsmål fra forsvareren.

Det måtte dommeren give ham ret i, og så gnistrede øjnene hos forsvareren:

- Mener du virkelig, du kan holde dig inden for tidsplanen. Den er jo urealistisk, tordnede hun.

Tre gange i løbet af retsmødets første 20 minutter rejste hun kritik af tidsrammen, som er sat af anklagemyndigheden.

Denne plæderede for, at tiltalte blev kendt skyldig i hvidvask af penge:

- Vi er over 1,5 millioner kroner, så straffen bør være fængsel i et år og seks måneder, og tiltalte bør udvises med indrejseforbud, mente anklageren.

Han forsøgte at belyse, hvordan pengene måtte stamme fra et kriminelt forhold, da hverken tiltaltes privatøkonomi eller hans firmas økonomi, ifølge anklagemyndigheden, vil kunne forklare det store kontante beløb i bilen.

Han gjorde også opmærksom på, at det udelukkende er forhold frem til anholdelsen, man bør dømme den tiltalte på.

Lånte af bror

Den tiltalte er flygtet fra Syrien i 2015 med sin kone og fem børn. I hjemlandet solgte han biler, men i Danmark har han forsøgt at starte en forretning op på import og salg af tørrede figner, olivenolie og vandpiber. En bror i Libanon har lånt ham penge. Det lån forklarede nogle af pengene i bilen, mente forsvaret.

- Jeg har arbejdet hårdt for, at mit firma kunne vokse. Meningen er, at man kan blive belønnet for det, ikke at man kan blive anklaget for noget, sagde tiltalte.

I fremstilling og procedure kortlagde forsvaret pengestrømmen, fremviste dokumenter og fakturaer vedrørende import og salg af varerne. Forsvaret fremhævede, det er normalt, at man i en opstartsfase med ny virksomhed har en begrænset privatøkonomi. Endelig kritiserede forsvaret politiets arbejde, for at afhøre en forkert bror til tiltalte og for ikke at ville gennemgå tiltaltes telefon for beviser, han selv peger på kan rense ham.

- Anklager siger, det er sorte penge. Men det kan det ikke være. Der er tale om midler, som stammer fra salg, der ikke er indberettet endnu. Det er ikke ulovligt, sagde Julie Stage.

Der falder dom i sagen på mandag klokken 13.

Paragraf 290 a. For hvidvask straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, der konverterer eller overfører penge, som direkte eller indirekte er udbytte af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.
Kilde: Retsinformation

  • Forsvareren kritiserede både tidsrammen på sagen og kvaliteten af politiets arbejde, da en sag om hvidvask blev behandlet i retten. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission