Heksen fløj sydpå, og bådene lagde sig i sundet

NYKØBING Ret beset er det nok ikke en god idé at påstå, at den enkelte tåre, der samlede sig i øjenkrogen under den traditionelle afsyngning af Midsommersangen, altså den med shubberne, skyldtes, at man fik røg i øjnene.

For bålet brændte på Guldborgsund ved Slotsbryggen i Nykøbing, langt fra sarte øjne. Men øjeblikket, hvor hundredvis af mennesker stod i samlet flok, for mange en oplevelse, de ikke har haft mulighed for at få i snart halvandet år, var rørende.

Med solen, der sank i det smukke sund, skibe fra de lokale sejlklubber, der tog turen fra Lollandssiden for at danne baggrund til den rituelle afbrænding af heksen, der vist nok uden gyldigt corona-pas alligevel formåede at tage turen til Bloksbjerg, var det en næsten religiøs oplevelse. I hvert fald for denne beskuer af situationen.

Birgit Bjerre, formand for turistforeningen, havde stykket programmet sammen. Det tiltrak mennesker i hobetal.

Revydirektør Mickey Pless havde fundet en friaften fra revyen, der som efterhånden vanligt sælger som varmt brød frisk fra ovnen, og han havde selvsagt sat sig bag de hvide og sorte tangenter. Selv om han egentlig først skulle underholde fra klokken 21, så gik han ganske improviseret i gang en halv time før.

- Jeg elsker jo at underholde, og det er ret svært for mig at lade være, må jeg indrømme. Og vi havde jo en fridag fra revyen i dag, og da min kone er involveret i projektet her, så kunne jeg jo egentlig godt sidde og spille lidt for folkene, lød det fra Mickey Pless.

- Jeg vil så gerne gøre noget for byen. Vi har så fed en by i så dejligt et område, og jeg vil gerne gøre så meget, jeg kan for Nykøbing, fortsatte han, da heksen var sendt afsted, og folk bare stod og nød stemningen i tusmørket.

Årets båltale blev holdt af Hannah Karina Mikkelsen, teaterleder på Teatret Masken. Hun ville mindre had og vrede, mere fællesskab:

- Det gør mig glad at se så mange mennesker samlet her - endelig! Og det er en ganske smuk aften med sundet, solnedgangen og skibene. Sankthansaften er en gammel, hedensk tradition. Vi fejrer årets længste dag, overgangen mellem sommer og vinter, og vi har nydt, at dagene er blevet længere og lysere, lød det fra teaterlederen.

- Vi skal være nysgerrige på hinanden og tale fjendskabet ned. Vi skal hæve blikket fra skærmen og styrke mødet mellem hinanden og de fælles oplevelser. Det er netop dét, vi skal bruge de lysere tider til, fortsatte Hannah Karina Mikkelsen, i minutterne før bålet blev antændt klokken 22.

Så er cirklen sluttet. Vi er tilbage i minutterne efter heksen, der primært bestod af Birgit Bjerres aflagte dyne, fløj sydover. Med Midsommersangen på fuld drøn og sidste års sommerdrømme tindrende på nethinden.