Annonce
Guldborgsund

INGEN KUNNE HUSKE, HVOR 20 ÅR GAMMEL TIDSKAPSEL VAR GEMT

Her får Henrik Hansen tidskapslen op af jorden lige ved siden af den gamle skolebygning. I rød jakke ses Birte Bjørn. Foto: Ingrid Riis
Blå spand med minder blev gravet op.

HORBELEV: Egentlig var opgaven ganske ligetil.

For præcis 20 år siden blev en blå plastictønde med tidens ting gravet ned under et af vinduerne på den tidligere Horbelev Skole.

Dengang blev det aftalt, at den skulle op 3. oktober 2022 og tømmes. Men så let gik det ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen af de tidligere elever og lærere, der var mødt frem ved den nuværende Kulturgård, kunne nemlig huske, hvor tidskapslen lå.

Der måtte derfor graves meget, før det lykkedes at finde den. I øvrigt dér, hvor man først havde ledt.

Alle kom i tvivl

Kort før klokken 17 var 30-40 voksne og børn samlet i den gamle skolegård. Nogle af dem havde en spade med.

Sammen gik man om på et smalt stykke græs bag en hæk mod Grønsundsvej.

Her opstod tvivlen, selvom mange af de fremmødte havde været til stede ved nedgravningen 3. oktober 2002.

Gamle eksemplarer af Folketidende blev studeret flittigt, blandt andet af Ole Bronné. Foto: Ingrid Riis.

- Hvor er det, begyndte de at spørge hinanden.

En mente, at det var lige under tredje vindue, hvor der en gang hang et fuglebur.

Andre sagde, at det var længere ud i græsset.

Det er her. Nej, dér.

Forskellige om den nedgravede tidskapsel

Jette Foged og datteren Jeanette pegede på et sort låg i jordoverfladen ved siden af et nedløbsrør. Her var det, mente de.

- Nej, der er bare et afløb til kloakken, sagde andre.

Så begyndte man i stedet at grave i det grønne og langs bygningens fundament. Men uden resultat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ring til en ven

Nogle foreslog en rendegraver, og andre ringede rundt til bekendte, som kunne vide besked om tidskapslen. Men lige lidt hjalp det.

Efter en halv time vendte man så tilbage til det sorte låg ved nedløbsrøret.

Henrik Hansen tog fat og gravede ned, og så så man noget blå farve.

Det var tønden med håndtag, som man fik trukket op af den brune fedtede jord.

Her er noget af det, som tidskapslen gemte, Foto; Ingrid Riis.

Et metalspænde blev taget af, så man kunne se ned i tønden. Den var fuld af plasticposer med ting i. Her var tidskapslen.

- Jeg tror, at den på et tidspunkt er flyttet på grund af noget kloakarbejde. Derfor kunne vi ikke lige finde den, sagde Ole Bronné Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udstilling på vej

Tønden blev derefter båret ind på Kulturgården, hvor indholdet blev taget op, pakket ud og lagt på en forhøjning.

Her var blandt meget andet en mobiltelefon, Pokemons, en gammel skolemælk, en lineal, et Vi Unge-blad, eksemplarer af Folketidende og billeder af skolens klasser fra dengang.

Der blev kigget og snakket rigtigt meget om tingene i tidskapslen, som Birthe Bjørn pakkede ud. Foto; Ingrid Riis.

Der var nok at se på, og folk trængtes om tingene og snakkede om dem.

Birthe Bjørn, der i 2002 var skoleleder på stedet, takkede alle for at være kommet.

- Vi laver en lille udstilling af tingene her i Kulturgården, sagde hun til forsamlingen.

Tidskapslen i Horbelev

  • Det var efter en temauge i 2002, at man på Horbelev Skole besluttede at nedgrave en tidskapsel.
  • Dengang regnede man med, at der stadig ville være skole på stedet her 20 år efter.
  • Klasserne havde hver især fundet ting, som de ville have med i kapslen, og ved nedgravningen holdt Ole Bronné Sørensen som borgmester i Stubbekøbing en lille tale.






  • NOR tidskapsel-10
    Her får Henrik Hansen tidskapslen op af jorden lige ved siden af den gamle skolebygning. I rød jakke ses Birte Bjørn. Foto: Ingrid Riis
  • NOR tidskapsel-27
    Gamle eksemplarer af Folketidende blev studeret flittigt, blandt andet af Ole Bronné. Foto: Ingrid Riis.
  • NOR tidskapsel-15
    Her er noget af det, som tidskapslen gemte, Foto; Ingrid Riis.
  • NOR tidskapsel-20
    Der blev kigget og snakket rigtigt meget om tingene i tidskapslen, som Birthe Bjørn pakkede ud. Foto; Ingrid Riis.
Annonce
Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand