Annonce
Guldborgsund

Klaus var dommer til de største mesterskaber: Nu siger han farvel til verdensscenen

Klaus Lykkebæk har været dommer til bueskydningskonkurrencer i hele verden, blandt andet til Paralympiske Lege i 2016 i Rio. Privatfoto
Klaus Lykkebæk nåede at være dommer til næsten alle internationale konkurrencer i bueskydning, men ét stævne missede han, før alderen slog ind.

Normalt forbinder man arenaen Sambadrome Marquês de Sapucaí med farverige sambadansere til karnevalet i Rio de Janeiro.

Men i 2016 var karnevalet skiftet ud med bue og pil. Her blev den paralympiske bueskydningskonkurrence nemlig afholdt.

Og en af de olympiske dommere var nykøbingenseren Klaus Lykkebæk. Men efter 16 år som international bueskydningsdommer takker han nu af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er lidt ærgerlig over at stoppe, men kun meget lidt, for så tænker jeg på alle de fantastiske oplevelser, jeg har haft rundt om i verden, fortæller Klaus Lykkebæk.

Livsbekræftende bueskytter

Selvom Klaus Lykkebæk har dømt VM-stævner i alt fra Colombia til Bangkok, står oplevelsen i Rio alligevel ud.

Han var en af mange tusinde, der så det fantastiske lysshow til åbningsceremonien på Maracanã Stadium. Og han var en af dem, der nød maden i gigantiske madtelt, der kunne bespise 14.000 gæster.

Men de livsbekræftende bueskytter hænger særligt fast. En af dem er amerikaneren Matt Stutzman.

Artiklen fortsætter under billedet...

Amerikanske Matt Stutzman var en af bueskytterne til De Paralympiske Lege i Rio. Privatfoto

Hvordan han tog buen med den ene fod, mens han med den anden lagde pilen parat, skød benet frem og sigtede, inden pilen blev skudt afsted, beskriver Klaus Lykkebæk som "fantastisk."

- Du kan kun finde tre i hele Danmark, som kan slå ham, slår nykøbingenseren fast.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vejen til dommergerningen

Klaus Lykkebæks egen kærlighed til bueskydning startede tilbage i 40-årsalderen. Da benene ikke kunne klare fodbolden mere, og hans to sønner var begyndt til bueskydning, skiftede han sportsgren.

- Da både vores to drenge og jeg begyndte at skyde, rejste vi land og rige rundt. Det kan godt blive halvdyrt, men hvis jeg var dommer, kunne jeg komme med til nogle af de stævner, drengene var med i, fortæller han.

Og fra at være dommer i Danmark gik turen videre til Europa, inden han i 2010 kunne dømme stævner på internationalt niveau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anerkendelsen

Der er ikke mange pletter på verdenskortet, hvor Klaus Lykkebæk ikke har dømt bueskydning. Hele 50 internationale dommeropgaver nåede det at blive til. Men alderen slog ham ud.

Der er nemlig en aldersgrænse på 65 år for at være international dommer. En grænse, han nu har nået.

Og selvom han har oplevet næsten alt, man kan som international dommer i bueskydning, mangler han kronen på værket, at være dommer til De Olympiske Lege.

- Jeg håbede lige til det sidste, at jeg havde været et år yngre, for så havde jeg måske haft De Olympiske Lege som et farvelstævne i Paris, vurderer han.

Artiklen fortsætter under billedet...

Her får Klaus Lykkebæk (til højre) overrakt certifikatet Bueskydning Danmarks formand Morten Holm Nielsen. Privatfoto

Men Klaus Lykkebæk er på ingen måde bitter over, at han ikke fik De Olympiske Lege med. De fantastiske mennesker, han har mødt gennem sine mange år som dommer på højeste niveau, overstråler den mulige dommer-oplevelse i Paris.

Og den internationale dommerkomité har også anerkendt Klaus Lykkebæks mangeårige arbejde. Han blev nemlig den 5. oktober 2023 tildelt World Archery Judge Outstanding Service Award.

  • Klaus Lykkebæk har været dommer til bueskydningskonkurrencer i hele verden, blandt andet til Paralympiske Lege i 2016 i Rio. Privatfoto
  • Amerikanske Matt Stutzman var en af bueskytterne til De Paralympiske Lege i Rio. Privatfoto
  • Her får Klaus Lykkebæk (til højre) overrakt certifikatet Bueskydning Danmarks formand Morten Holm Nielsen. Privatfoto
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission