Annonce
Guldborgsund

Klemt mellem trafik og vaskehal

Benny Staal samler dagligt affald i sin have. Det er blæst ind fra nabogrunden, hvor han ser kunder smide for eksempel plastikhandsker, når de har tanket. Foto: Claus Hansen

- Vi kan ikke længere bruge vores have på grund af generne. Det topper, når folk med jævne mellemrum tisser op ad plankeværket ind i vores have, fortæller husejer.

NYKØBING Da Benny Staal for 17 år siden købte sit hus på Gaabensevej, studerede han lokalplanen og glædede sig over det grønne område, der er tegnet ind i planen nær hans hus.

Så selv om huset ligger på kanten af et område, der er udlagt til erhverv, og selv om han har Gaabensevej med al dens trafik foran huset, mente Benny Staal, at her kunne blive godt at bo. Sådan ser han ikke på det længere.

- Jeg kan ikke sælge, og her er ikke til at holde ud at bo. Jeg er fuldstændig klemt, og det er forfærdeligt, konstaterer han, mens han viser rundt i sit hus og sin have.

Benny Staals gule hus ligger i lyskrydset ved Nordensvej med UnoXs benzintank og vaskehal som nærmeste naboer. Siden Benny flyttede ind, er lyskrydset kommet til, trafikken på Gaabensevej er flyttet en meter nærmere hans hus, og tankstation og vaskehallen er bygget på det areal, han troede skulle bevares grønt.

Mellem vaskehallens væg og hegnet ind til Benny Staals have er der cirka en halv meter, og Benny fortæller, at han er plaget af støj og lugt af benzin. Inde i haven samler han dagligt plastikhandsker og andet affald, der er blæst ind fra tankstationen.

- Vi kan ikke længere bruge vores have på grund af generne. Det topper, når folk med jævne mellemrum tisser op ad plankeværket ind i vores have, fortæller Benny Staal.

Afstanden mellem vaskehallens væg og hegnet ind til Benny Staals have er 50 centimeter. Jævnligt tisser folk op ad hegnet, mens de tanker, fortæller han. Foto: Claus Hansen

Hvor er det grønne?

Lokalplanen for erhvervsområdet nær Bennys hus hedder F42 og er lavet i 2003 i den daværende Nykøbing Kommune.

Benny Staal har klaget til Guldborgsund Kommune adskillige gange over, at kommunen har givet tilladelse til byggeriet af tank og vaskehal så tæt på hans hus. Han har også klaget over, at han ikke er blevet partshørt inden byggeriet, og han har klaget til UnoX over støjgenerne og affaldet.

- Men jeg løber panden mod en mur hver gang, konstaterer Benny Staal, der nu har klaget til Planklagenævnet, fordi han mener, at Guldborgsund Kommune ikke respekterer sin egen lokalplan.

I lokalplanen står, at der i det delområde, Benny Staals hus ligger op til, kan bygges "kontorer, liberale erhverv, småværksteder, mindre produktionsvirksomhed, lager- og værkstedsvirksomhed, service-, engros- og forretningsvirksomhed" med afstand fra nul til tyve meter til boligområder, og at området skal have "et stærkt grønt islæt", blandt andet i form af afskærmende beplantningsbælter. Det grønne kan Benny Staal ikke få øje på længere.

Benny Staal er godt træt af Guldborgsund Kommunes forvaltning af lokalplan F42, som han mener er tilsidesat. Han har en klage liggende i planklagenævnet og er parat til at gå videre til ombudsmanden. Foto: Claus Hansen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ligner digesag

- Det her er en sag, der ligner sagen om de store poolhuse bag diget på Bøtø. Det er en kommune, der igen ser stort på de hensyn til naboer, lokalplanerne kræver, fordi man er så ivrig efter at få erhverv og arbejdspladser til kommunen. Men der er jo ikke mange arbejdspladser i en selvbetjeningstank og vaskehal, så det giver ikke mening, mener Benny Staal.

Han afventer nu Planklagenævnets vurdering af, om lokalplanen er overholdt. Han håber at få medhold og er klar til at gå til ombudsmanden, hvis han ikke gør.

UnoX har tilbudt Benny Staal et højt hegn mellem hans have og vaskehallen. Men foreløbig afventer Benny Staal afgørelsen på klagen.

. Foto: Claus Hansen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Forstår desperation

Næstformanden i Guldborgsund Kommune teknik, miljø og ejendomsudvalg, Annemette Johnsen (SF) oplyser, at vaskehallens byggesag ikke har været politisk behandlet, men at udvalget har fået en mundtlig orientering om forvaltningens dispositioner.

- Som jeg læser lokalplanen, giver den mulighed for at bygge så tæt på naboen, men det er ikke særlig hensynsfuldt at gøre det. Jeg har svært ved at se, hvor meget af det grønne, der er tilbage, så jeg vil køre derud og se på det ved lejlighed. Jeg forstår godt, at Benny Staal er ked af det og desperat, og jeg er spændt på udfaldet af Planklagenævnets behandling. Hvis det var mig, ville jeg nok tage imod hegnet, siger hun.

Formanden for udvalget, Peter Bring-Larsen (G), mener at lokalplanen er overholdt.

- Jeg afventer Planklagenævnets afgørelse, siger han.

. Foto: Claus Hansen
. Foto: Claus Hansen
. Foto: Claus Hansen
. Foto: Claus Hansen
  • Benny Staal samler dagligt affald i sin have. Det er blæst ind fra nabogrunden, hvor han ser kunder smide for eksempel plastikhandsker, når de har tanket. Foto: Claus Hansen
  • Afstanden mellem vaskehallens væg og hegnet ind til Benny Staals have er 50 centimeter. Jævnligt tisser folk op ad hegnet, mens de tanker, fortæller han. Foto: Claus Hansen
  • Benny Staal er godt træt af Guldborgsund Kommunes forvaltning af lokalplan F42, som han mener er tilsidesat. Han har en klage liggende i planklagenævnet og er parat til at gå videre til ombudsmanden. Foto: Claus Hansen
  • . Foto: Claus Hansen
  • . Foto: Claus Hansen
  • . Foto: Claus Hansen
  • . Foto: Claus Hansen
  • . Foto: Claus Hansen
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Annonce
Annonce
Lolland

Forening vil ekskludere formand

Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission