Annonce
Guldborgsund

Kurt vil bygge bro over digestrid

Kurt Hansen fra Gedser er uddannet bygningstømrer og konstruktør, og han har brugt et par måneder på at udvikle og bygge modellen af digebroen. Foto: Anders Knudsen

En træbro på Det Falsterske Dige skal skåne diget og gøre plads til både cyklister, gående og elscootere.

SYDFALSTER Kurt Hansen fra Gedser er en fredselskende mand, og det piner ham, at der er så meget ufred på Det Falsterske Dige.

Striden om cykling på diget må have en ende, mener han.

Politianmeldelser, klagenævn, læserbreve, mistro og skidt kommunikation mellem parterne må kunne bygges væk, mener Kurt Hansen.

Så han har arbejdet et par måneder i sit værksted på at udtænke og bygge en model af en løsning.

- Min idé går ud på, at alle får ret. Digelagsformand Søren Bjerregård får et forslag, han ikke kan sige nej til. Det samme gør kommunen, og så håber jeg, alle bliver glade, forklarer Kurt Hansen, mens han bugserer sin finérplade-model ud af bagagerummet og op på diget.

Idéen er en bro over digekronen.

Cirka fire meter bred og bygget i planker, der ikke bliver glatte i vådt vejr. Brodækket monteres med pæle ned i diget, så det svæver over digekronen, og så kan cyklister, gående og el-scootere færdes i fællesskab og harmoni på broen uden at slide på græsset, der holder sammen på sanddiget fra 1872.

- Et flettet rækværk i siderne holder publikum oppe på broen, og så skal der placeres et antal trapper op til broen på strategisk gode steder. Undervejs skal der sættes bænke op, så folk kan sidde og kigge ud over Østersøen, fortæller Kurt Hansen, som også har tænkt i romantiske baner, mens han har bygget.

- Om sommeren kan man hænge små lamper op langs broen, der kan lyse fint i skumringen. Ikke kulørte lamper, det ser farligt ud! Men romantisk og blød belysning. Diget kommer til at danne rammen om så mange nye forelskelser og frierier, forudser Kurt Hansen.

Han tror også på, at den udenlandske turisme vil blomstre, hvis digelaget og kommunen kan enes om at bygge hans bro henover deres stridigheder.

- Tyskerne vil i endnu højere grad elske at komme her, og Marielyst kan blive verdensberømt for sin nyskabelse, mener Kurt Hansen.

Han er klar over, at byggeriet kan blive kostbart.

- Det koster måske nok nogle millioner. Men kommunen har jo lovet at være med til at betale for det ekstra slid, der kommer på diget i forbindelse med cykling. Og digelaget har mig bekendt en del penge i kassen. Så begge parter må til lommerne, opfordrer Kurt Hansen.

Imens Kurt Hansen pakker broen sammen i bagagerummet igen for at afvente digelagets og kommunens modtagelse, lufter hunden Carlo sit menneske, Bartosz Zych, på diget.

De to er til fods og pote i dag, men Bartosz Zych vil også gerne cykle på diget.

Han kan godt lige Kurt Hansens idé, men det er nu ikke nødvendigt at bygge en bro, vurderer Bartosz Zych, der har lagt mærke til de nye skilte, der kom op på diget i denne uge.

"Vis hensyn. Undlad at cykle på diget" lyder teksten. Digelaget mener, at beskeden er en venlig henstilling, mens kommunen mener, at skiltene signalerer endnu et ulovligt forbud, og at de skal ned hurtigst muligt.

- Jeg læser ikke skiltene som et forbud. Det er lovligt at cykle nu, og det er også det, jeg udleder af skiltene. Så jeg kan cykle, som jeg har lyst, konkluderer Bartosz Zych.

Også ægteparret Kurt og Annette Olsen er ude at trave på diget, og Kurt Hansens bro fanger deres interesse. De er begge tilhængere af cykling på diget, og Kurt Olsen er godt træt af striden mellem digelaget og kommunen.

- Det er så pjattet, at de bliver ved og ved. Jeg kan godt se en løsning med en bro eller asfaltering som ved Vadehavet - eller en cykelsti ved siden af diget. Bare de vil finde en løsning og komme videre, appellerer Kurt Olsen, og Anette Olsen supplerer:

- Jeg går ind for cykling på diget, men jeg kommer aldrig selv til at cykle deroppe. Det er alt for knoldet og bulet, og jeg vil hellere cykle en mere varieret tur i naturen.

Kurt Hansens forslag til en "digebro" er cirka fire meter bred og skal fæstnes til diget, så den svæver over digekronen, som dermed ikke berøres. Foto: Anders Knudsen
Bartosz Zych fra Nykøbing går ofte tur med hunden Carlo langs diget, men han vil også gerne cykle på diget. Foto: Anders Knudsen
  • Kurt Hansen fra Gedser er uddannet bygningstømrer og konstruktør, og han har brugt et par måneder på at udvikle og bygge modellen af digebroen. Foto: Anders Knudsen
  • Kurt Hansens forslag til en "digebro" er cirka fire meter bred og skal fæstnes til diget, så den svæver over digekronen, som dermed ikke berøres. Foto: Anders Knudsen
  • Bartosz Zych fra Nykøbing går ofte tur med hunden Carlo langs diget, men han vil også gerne cykle på diget. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes