Annonce
Guldborgsund

Lokal minkavler næsten i mål med aflivning

Mogens Andersen ved markerne, der i fremtiden skal sikre landbrugets overlevelse. Foto: Claus Hansen

- Det er en barsk omgang, også for min søn og hans familie, der lige var flyttet ind på gården, siger minkavler.

IDESTRUP Det er en forsigtig mail, der natten til mandag lander i minkavler Mogens Andersens mailboks. I den kan han læse, at der formentlig kommer en forlængelse på tre dage af fristen til at få aflivet mink. Mandag aften kom den så.

- Det satsede vi på. Ellers var vi blevet færdige i dag. Vi har haft hjælp, blandt andet fra en kollega, der selv var færdig, og fra gode naboer weekenden over. Der er blevet knoklet, og nu er det muligt for to mand at klare det sidste selv, siger minkavleren.

Aftale på plads

Sidst på aftenen mandag landede regeringen og støttepartierne Enhedslisten, SF, De Radikale og Alternativet nemlig både en aftale, der sikrer hjemmel til aflivning af samtlige mink i Danmark og en aftale om yderligere tre dages frist for aflivningen.

Med den nye aftale bliver det midlertidigt forbudt at holde mink frem til 31. december 2021. I samme periode er det ikke muligt at transportere levende mink til og fra Danmark, fremgår det af aftalen.

Ordren om aflivning af raske mink, der i sidste uge blev ændret til en opfordring, og nu igen har lovens bogstav på plads, betyder, at dagligdagen er helt anderledes på gården ved Idestrup. Ude midt på gårdspladsen står fire containere, der holder minkene frosne. Fodringen af dyrene, der førhen varede et par timer, kan overstås på et kvarter. Mere end 18.000 dyr er allerede aflivet.

- Vi gemt cirka 1.400 dyr. Flest sorte, som har godt af at få de par ekstra dage, så pelsen kan udvikle sig, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opringninger og besøg

Mogens Andersen har været i kontakt med Fødevarestyrelsen tre gange indtil videre. To gange er han blevet ringet op, ligesom de har været på besøg hos minkavleren en enkelt gang.

- Første gang, de ringede for at instruere os, var de meget forvirrede. Vores organisation (Danske Minkavlere, red.) fik præciseret retningslinjerne. Vi fik også besøg af en meget venlig soldat, siger han.

Det lyder måske voldsomt, at myndighederne på den måde ringer og dukker op på ens ejendom, men det har ikke påvirket Mogens Andersen eller den resterende del af familien.

- Nej, det er vi vant til. Vi har af og til myndigheder, der uanmeldt dukker op for at tjekke en indhegning eller en besætning, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ser frem

Mogens Andersen har heldigvis andet end minkene, der kan gå i arv til sønnen Steen. Tre uger før aflivningen blev en realitet, flyttede hans familie med fire børn ind på gården.

- De næste par år bliver formentlig rigtig gode, fordi pelsen bliver meget mere værd, og vi ikke har udgifterne til minkene. På længere sigt bliver det knapt så sjovt, så vi skal indstille landbruget med de rigtige afgrøder, siger Mogens Andersen, der ikke går på pension lige foreløbig

- Jeg skal prøve at hjælpe vores søn videre fra den her situation. Når sådan noget sker, rammer det os alle. Især min søn og jeg er ramt på nattesøvnen. Alt har været uvirkeligt, og vi har kørt på adrenalin for at nå deadline. Det har betydet meget, at folk med håndelag har villet hjælpe os. Vi havde ikke tiden til at lære nye op, siger han.

Med hjemmel på plads og en udsat frist til aflivning af de sidste mink, står avlere landet over og Mogens Andersen nu tilbage med ét ubesvaret spørgsmål. Det om kompensation.

- Det går meget langsomt med at vedtage det, og nu er der gået politik i det. Det kan ikke undgås. Oppositionen holder dem på pinebænken, mener minkavleren.

Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative er ikke med i den politiske aftale.

  • Mogens Andersen ved markerne, der i fremtiden skal sikre landbrugets overlevelse. Foto: Claus Hansen
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt