- MAN KØRER IKKE BARE PÅ RUTINEN

STUBBEKØBING: - Klokken er 10. Mødet er startet. Vi har ingen triager i Horbelev. Burde vi have det?

Dagens tavleformand er daglig planlægger Pernille Jepsen.

Hun kigger rundt på medarbejderne, der er samlet i hjemmeplejens fælleslokale, der ligger på Stubbekøbing Plejecenter.

Hver onsdag klokken 10 mødes først den gruppe, der kører hjemmepleje i Horbelev, derefter Stubbekøbing-gruppen og til sidst Eskilstrup.

På et 15-minutters stående møde ved tavlen gennemgår grupperne de borgere i deres område, hvor der er brug for ekstra opmærksomhed og måske en særlig indsats.

På mødet deltager udover social- og sundhedsassistenter og -hjælpere også sygeplejen og rehabiliteringskonsulenter. Ofte er også visitatorer og demenskoordinatorer med til møderne.

Er der noget at bemærke, bliver der lavet en såkaldt "triage", som sikrer, at man prioriterer borgeren og har fokus på den nødvendige behandling.

Alt efter alvoren af borgerens tilstand sætter tavleformanden en grøn, gul eller rød mærkat, så hele gruppen ved, at hos den borger skal man være særligt opmærksom.

Hjemmeplejegruppen i Stubbekøbing er med i forbedringsprogrammet "I sikre hænder", som Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Sundhedsministeriet og KL står bag.

Målet er at give de plejekrævende borgere en mere sikker pleje og sørge for en hurtigere indsats, når de skranter, så man kan forebygge for eksempel indlæggelser.

- Det har stor værdi for borgerne, at vi opsporer forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne, så de kan mestre egen tilværelse og have et godt hverdagsliv, siger gruppeleder Linda Kristiansen.

I Stubbekøbing har man særligt arbejdet med tidlig opsporing og medicinfejl - og på begge områder kan man se markante, positive resultater af indsatsen.

Helt konkret har hjemmeplejen nu haft 172 dage uden forebyggelige indlæggelser blandt de 240 borgere i hjemmeplejens område.

Forebyggelige indlæggelser er, hvor borgere over 65 år bliver indlagt på grund af for eksempel dehydrering, forstoppelse, blærebetændelse og tryksår.

Medarbejderne tager fat i det med det samme i stedet for at se tiden an et par dage.

- Vi holder øje med, om borgerne ikke opfører sig helt, som de plejer. Er de mere trætte, står de ikke op, eller spiser de ikke, som de normalt gør, forklarer social- og sundhedshjælper Charlotte Ekelund.

- Vi venter ikke længere til i morgen eller næste dag for at se, om det går i sig selv, siger Linda Kristiansen.

Noget af det, som har gjort en forskel i arbejdet, har været registreringen af borgernes tilstand.

Førhen havde medarbejderne en vejledning, der fyldte fire A4-sider, de skulle gennemgå. I dag har de et lille lommekort.

Tidligere skulle medarbejderne, når de spottede en forandring hos borgeren, først tilbage på kontoret, logge på computeren og skrive det ind i systemet.

I dag kan de klare det hele fra deres mobiltelefon, mens de er hos borgeren.

Resultatet er, at der bliver lavet langt flere registreringer, fordi de førhen ikke altid fik lavet registreringerne på computeren.

- Det er blevet mere sikkert for borgerne, for der er mere, der bliver registreret, siger rehabiliteringskonsulent Malthe Leth Kristensen, og gruppeleder Linda Kristiansen supplerer:

- Vi vil hellere have en triage for meget end én for lidt, siger hun.

Også medicin har man sat fokus på. Særligt sovemedicin, smertestillende og antidepressiv.

To sygeplejersker og tre social- og sundhedsassistenter arbejder med medicindosering. Har den ældre stadig brug for al den medicin, der bliver givet?

Er det for eksempel to år siden, at den ældre brækkede hoften, er der måske ikke længere brug for smertestillende.

Det kan også være, at enken igen kan klare sig uden den sovemedicin, hun fik efter mandens død, hvor det kneb med at få sovet.

- Vi har også indimellem borgere, der siger, "hvorfor får jeg stadig al den medicin?" De skal jo ikke spise piller, hvis de ikke har brug for det, siger Linda Kristiansen.

Hvis en medicindosering skal ændres, sker det altid i samspil med den ældres læge.

- Mens indsatsen har været i gang, er 55 borgeres medicin blevet gennemgået, og i 27 tilfælde er medicindoseringen ændret eller helt stoppet, siger Malthe Leth Kristensen.

Som en del af projektet er der også fokus på fejl i medicin-givningen.

Det har betydet, at man nu i 287 dage ikke har lavet fejl i medicin-givningen, hvor der har været brug for at tage fat i den ældres læge.

Projektet "I sikre hænder" begyndte 1. januar 2021 og slutter 31. december i år. Det er bølge tre af projektet, hvor 14 andre kommuner også er med.

Det har ændret tankegangen hos både ledere og medarbejdere.

- Det er blevet sådan, at man stopper op og undrer sig. Man kører ikke bare på rutinen. Der er kommet fokus på forebyggelsesarbejdet, siger Malthe Leth Kristensen.

Efter 1. januar er der ikke længere et projekt i gang, men det vil ikke ændre noget, understreger Linda Kristensen.

- Det er allerede blevet en del af vores hverdag, så vi fortsætter med at arbejde på denne måde.

- Tiden er gået. Tak for nu, slutter tavleformand Pernille Jepsen.

De 15 minutters møde er overstået, og enkelte triager er nu skrevet på tavlen, så alle kan følge med.