Michael takker af efter 40 år i sin Mærsk-familie

NYKØBING-ESPLANADEN Han var 21 år, da han 1. august 1981 trådte ind i receptionen hos A.P. Møller - Mærsk og nervøst hilste "Goddag, jeg er ansat her fra i dag".

Receptionisten kiggede køligt op på den unge Michael Jul Hansen.

- Ja ja, så må vi jo håbe, at det holder, lød velkomsten.

Det holdt.

1. august markerer Michael Jul Hansen sit 40-årsjubilæum i rederiet, og samtidig går han på pension.

Den 61-årige Mærsk-mand har blandede følelser, som dagen nærmer sig. To tredjedele af sit liv har han levet i og med Mærsk som en del af sit DNA. Hans bedste venner er Mærsk-folk, og han har bogstaveligt talt blandet blod med firmaet.

- Jeg har haft en verden af gode oplevelser og mødt så mange gode mennesker. Jeg har elsket det, og det eneste, jeg ønsker mig i afskedsgave, er en palle Kleenex, fastslår Michael Jul Hansen, der betegner kollegerne i Mærsk som en del af sin familie.

Helt bogstaveligt er hans private liv som nævnt flettet sammen med arbejdslivet i rederiet. En kollega fra ungdommen har for længst fejret sølvbryllup med Michaels søster, og mødrene til begge hans sønner er tidligere kolleger.

- Jeg har ikke helt holdt mig til mottoet "Do not dip your pen into the company's ink", griner Michael Jul Hansen, som i dag danner par med diætist Susanne Ross og har boet på Nørrebro i Nykøbing siden 2011.

Herfra går turen de fleste dage til Mærsk-hovedkvarteret på Esplanaden i hovedstaden, hvor han siden 2014 har haft job i Mærsks juridiske afdeling.

Ser man på Michael Jul Hansens CV (modstående side), er det åbenlyst, at elevansættelsen i 1981 åbnede en bred port af muligheder for ham.

Han har for eksempel været udstationeret i Sydafrika, Norge og i USA i to omgange. Og han har i perioder flypendlet på første klasse 180 dage om året mellem København, Madrid, Hongkong og New York for at undervise i forskellige afdelinger.

- At arbejde for et firma, der har den slags værdier og lever efter dem hver dag, er bare godt og berigende, fastslår Michael Jul Hansen med henvisning til de rammer, som chefen over dem alle, Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller, satte for virksomheden og dens ansatte frem til sin død i 2012.

Tanken på "Hr. Møller" får stadig Michael til at blive afdæmpet og rolig i stemmen.

- Jeg har dyb, dyb respekt for Hr. Møller og hans måde at være totalt dedikeret til firmaet. Jeg har hilst på ham, for han hilste på alle. Og jeg har set chefer styrte rundt og vaske kalkpletter af kontorets planter og lægge alle kuglepenne snorlige, før Hr. Møller kom på besøg, fortæller Michael Jul Hansen med en rullende latter.

Han trivedes godt med de obligatoriske lyseblå/hvide skjorter, blanke sorte sko og blazeren, som i Hr. Møllers tid var dresscode på alle kontorer.

Og han husker stadig, hvordan chefen så ud i ansigtet, da der en dag trådte to konsulenter uden slips ind på Esplanaden 50.

- Der står to nøgne mænd i min reception, lød bemærkningen, da Hr. Møller skridtede forbi de fortabte.

Selv har Michael i sine yngre dage prøvet at blive sendt hjem for at skifte sine ellers nydelige marineblå sejlersko ud med de korrekte sorte. Og han har flere gange købt et nød-slips i en nærliggende skibsproviantering, når han en søvndrukken morgen havde glemt firmahalsbåndet.

Selv om både kulturen og dresscoden hos Mærsk blev mere afslappet efter Mc-Kinney Møllers død, kan Michael stadig binde sit slips i søvne. Faktisk længes han tilbage efter de mere formelle tider, nu hvor det er ham selv, der er senior-Mærskmand.

- Jeg mødte en kollega i shorts og T-shirt forleden, og jeg var ved at besvime. Jeg brød mig ærlig talt bedre om dengang, der var én, der havde det sidste ord, erkender han.

Da Hr. Møller blev begravet 21. april 2012 tog Michael toget til København på sin fridag for at stå i følget og vise chefen den sidste respekt.

2.000 unge søgte ind som shippingelever i 1981, og Michael Jul Hansen var en af de 50, der blev ansat. De er tre, der fejrer deres 40-årsjubilæum i år.

Der er ifølge Michael et særkende ved de mennesker, der passer ind i Mærsk-ånden på den lange bane. Det kan blandt andet spores i de personlighedstest, ansatte med jævne mellemrum bliver kørt igennem.

- Vi er ens alle sammen. I test slår vi ud på at have albuer, der skaffer os fremad, gode sociale færdigheder, meget lidt tålmodighed og god sans for detaljer. Det er åbenbart opskriften på at passe ind, og det har jeg gjort i 40 år. Det føles som i går, jeg stod i den reception som 21-årig.

Når man nu elsker sit job og ved, at der skal en hel palle med Kleenex til at sige farvel, hvorfor i al verden stopper Michael Jul Hansen så nu?

Det enkle svar er DSB og Banedanmarks indflydelse på turen mellem Nykøbing og København.

Siden sporarbejderne i forbindelse med elektrificeringen begyndte, har rejsetider på op til seks timer dagligt ædt af Michael Jul Hansens ellers gode humør.

Han er grundtræt af at pendle, og det er hovedårsagen til, at han trækker pensionskortet som 61-årig, fortæller han.

Michael ser nu frem til en konsulenttjans, der kan passes med få timer fra spisebordet i Nykøbing i en overgangsperiode, inden han slipper Mærsk helt.

Han ser også frem til at få tid til sin foto-hobby og til den to do-liste med huslige opgaver, han forventer at blive præsenteret for kort efter afskedsreceptionen. Og til hyggeture for to rundt i landet.

- Jeg begynder med at veksle seks timers daglig transporttid til fritid. Det kommer man et ret godt stykke med, mener Michael.
­

Der er reception for Michael Jul Hansen i A.P. Møller - Mærsks kantine i Amaliegade 44 mandag 2. august fra klokken 15 til 18. Coronapas er påkrævet.