En gylletank flød over og gyllen truede med at flyde ud på en nærliggende mark.
Falck og Guldborgsund Redningsberedskab blev mandag eftermiddag kaldt til et miljøuheld ved en gård på Lundbyvej nær Lundby på Nordfalster.
Det viste sig at være en gylletank, som af endnu ikke kendte årsager var løbet over, så gyllen truede med at sprede sig over et større område. Så galdt gik det heldigvis ikke. Der var løbet en mindre mængde gylle ud på marken ved siden af tanken, menindsatsleder Bjarne Andersen vurderede ikke, at der var risiko for, at den ville sprede sig yderligere.
Derfor kørte Falck og redningsberedskab efter et kort ophold ved gården hjem igen. Gårdejeren vil nu sammen med kommunens miljøvagt tage sig af resten af gyllen.