Annonce
Guldborgsund

Møde i går: Retssag om diget udsat

På årsmødet i Det Falsterske Digelags i søndags viste en vejledende afstemning et klart flertal for, at digelaget skulle trække sin stævning af kommunen og Miljø- og Fødevareklagenævnet tilbage og acceptere cykling på diget. Foto: David Arnholm

Kommunen og digelaget er enige om at indlede forhandlinger om cykling på diget, derfor udsættes retssag på ubestemt tid.

SYDFALSTER Blot 19 dage før Guldborgsund Kommune og Det Falsterske Digelag skulle tørne sammen i Retten i Nykøbing for at få afklaret striden om cykling på diget, er retssagen nu udskudt.

Den overraskende udvikling kommer i kølvandet på digelagets årsmøde i søndags, hvor borgmester John Brædder (G) mødte op med en klar opfordring til digelagets bestyrelse om at finde en mindelig løsning på striden.

- Når der nu er adskillige millioner i digelagets kasse, skulle vi så ikke sætte os ned og finde en løsning med statslige midler, digelagets kasse og Guldborg­sund Kommune for at finde en løsning? Jeg ved, der findes en teknisk løsning, hvor man kan færdes på diget, sagde borgmesteren på årsmødet.

Og opfordringen til at forhandle om en løsning blev hørt. Efter årsmødet har formanden for Det Falsterske Digelag, Søren Bjerregaard, således taget kontakt til kommunen. Det førte til, at der i går eftermiddags blev holdt et to timer langt møde, hvor kommunen og digelaget blev enige om at udsætte retssagen på ubestemt tid.

De penge, det koster at føre en retssag, kan nemlig bruges bedre, er de enige om, og derfor vil de nu forhandle om en løsning, der både tager hensyn til beskyttelse af diget og offentlighedens muligheder for at færdes på diget.

I en pressemeddelelse udsendt af kommunen udtaler Søren Bjerregaard:

- Vores vigtigste opgave er at sikre, at de store værdier, som ligger bagved diget, også i fremtiden beskyttes mod forhøjet vandstand. Vi må også erkende, at der er et stigende pres fra offentligheden i forhold til færdsel på diget, og vi indgår derfor nu en konstruktiv dialog med Guldborgsund Kommune om at få løst begge dele til fælles bedste.

I samme pressemeddelelse udtaler John Brædder:

- Det glæder mig rigtig meget, at digelagets formand har taget initiativ til, at retssagen udsættes. Det er til glæde for både digeskatteydere og skatteborgere. Jeg har stor tiltro til, at der findes en forhandlingsløsning, som er til gavn for alle borgere, der gerne vil nyde vores sydfalsterske dige, uanset om det er på gåben eller cykel. Vi slår nu en streg i sandet og arbejder på en konstruktiv løsning.

I løbet af næste uge holder de to parter et nyt møde, hvor selve forhandlingen indledes. Men betyder det så, at digelaget er indstillet på at aceptere cykling på diget? Det svarer Søren Bjerregaard ikke klart ja eller nej til, men han siger:

- Bestyrelsens arbejde er blevet for omfattende, og vi vil holde os til det kystbeskyttende. Så må kommunen gå ind at tage en stor del af ansvaret for det med færdslen. Vi kan ikke i bestyrelsen blive ved med at have den konflikt, så vi er nødt til at sætte os sammen og finde en løsning. Men hvis ikke kommunen vil tage det ansvar, jeg mener, den må tage for færdslen, må vi genoptage retssagen.

Både han og borgmesteren siger til Folketidende, at en retssag nok vil kunne udpege en vinder og en taber, men ikke vil kunne løse striden. Derfor vil de hellere søge at finde en mindelig løsning.

  • På årsmødet i Det Falsterske Digelags i søndags viste en vejledende afstemning et klart flertal for, at digelaget skulle trække sin stævning af kommunen og Miljø- og Fødevareklagenævnet tilbage og acceptere cykling på diget. Foto: David Arnholm
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Annonce
Annonce
Dølle

Stor tilfredshed: Der er overraskende mange

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen