Naturgenopretningen virker

BØTØ Hvis du er heldig, kan du, som det eneste sted i Danmark, opleve sommerfuglene spejlbredpande og sort ildfugl i Bøtøskoven.

Vilde heste og køer er med til at holde Bøtøskoven fri for en masse krat. Det gør området mere varieret med flere åbne steder fyldt med lys. Og det var lige det, der var meningen med naturgenopretningen på stedet.

- Der er dog fortsat brug for menneskets hjælp til at gøre området mere varieret, ellers gror det til i krat igen, fortæller sommerfugleekspert Bjarne Skule.

De lysåbne områder har blandt andet skabt flere og bedre levesteder for nogle af de sjældneste sommerfugle i Danmark.

Spejlbredpanden har sit eneste nu kendte levested i Danmark i Bøtøskoven, hvor den trives og er i åbenbar fremgang. Det gælder også den sjældne sort ildfugl, som trives og både parrer sig og lægger æg inde i Bøtøskoven i nogle af de nye lysninger.

Det er dokumenteret af Bjarne Skule. Han har brugt utallige timer på at holde øje og registrere sommerfuglene i Bøtøskoven.

Registreringerne har resulteret i en rapport til Den Danske Naturfond og Guldborgsund Kommune, som samarbejder om naturområdet.

Hos naturfonden mener projektleder Mads Jakobsen, at de to sjældne sommerfuglearter er tegn på, at genopretningen er på rette vej.

Tidligere var der plantet nåletræ og tætte bevoksninger af især birk og lærk, men også andre ikke-hjemmehørende nåletræer. Nu er det meget mere varieret med lysninger.

Ifølge Mads Jakobsen et det udover de to sommerfuglearter også godt for mange andre arter, at Bøtøskoven bevares som varieret og med lysåbne arealer.

Det er arter som poppel-dromedarspinder og brillespinder, der har slået sig fast ned i skoven. De lever især på træet bævreasp. Desuden er der set tre-stribet aspeugle. Den er tidligere registreret i skoven, men er sjælden.

Og så er der i Danmark kommet en helt nyindvandret art, der også set i Bøtøskoven: Eublemma purpurina er kommet flyvende sydfra.

Bjarne Skule fortæller, at mange af de arter, der kommer med sydlige varme vinde til Danmark, slår sig ned på Falster i første omgang, og så bruger de Falster som springbræt videre op i Danmark.

I Bøtøskoven har Bjarne Skule i alt registreret 30 forskellige dagsommerfugle og i 2020 ikke mindre end 224 arter af større natsommerfugle. Men det er egentlig ikke mange.

- I hele Danmark findes omkring 2.600 sommerfugle, hvoraf kun under 100 flyver om dagen, fortæller han.

Han er dog meget bekymret for biodiversiteten i Danmark og især antallet af insektarter, der er for kraftigt nedadgående.

- Det er katastrofalt, når de sprøjter rapsmarker og forskellige slags kål. Giften opsuges i hele planten, selv i pollen, og derfor dør insekterne og altså også bierne. Vi mangler nogle biotoper, hvor larverne kan være, og hvor bierne kan få giftfri nektar og pollen, mener han.

Han glæder sig over sommerfuglene, uanset om de er sjældne eller ej. Nogle arter ønsker han dog ikke til Danmark.

- Der er en natsværmer, som vi har set et nogle stykker af. Dens larver har giftige hår på 0,1-0,2 millimeter. Bliver larven forskrækket, smider den hårene, som så spredes med vinden. Hvis man indånder disse hår, får man vejrtrækningsproblemer, forklarer Bjarne Skule.

Indtil nu er det kun hanner, der er fanget i Danmark. Og Bjarne Skule håber, det bliver ved dem, for arten yngler ikke i Danmark endnu.

Vil du selv opleve sommerfuglene, er det i denne tid, du skal gå en tur i skoven, for sommerfuglene flyver lige nu. Men du skal kigge godt efter, hvis du skal få øje på de to sjældne arter. De er nemlig ikke store: Spejlbredpande har et vingefang på 28-36 millimeter og sort ildfugl på bare 25-31 millimeter.

I solskinsvejr er der mange andre sommerfugle at se i Bøtøskoven. De almindelige arter er talrige. Det gælder for eksempel lille ildfugl, græsrandøje og citronsommerfugl.