Annonce
Guldborgsund

Ny genåbningsplan sikrer årets revy

Tidligere i marts meldte Nykøbing Falster Revyen ud, at den i år spiller i Nykøbing Hallen. Mickey Pless glæder sig over, at genåbningsplanen også tillader dette. Foto: Anders Knudsen/arkiv

- Det er et års mareridt, der forhåbentlig slutter nu. Det har sgu ikke været sjovt, men det er fantastisk, at de danske sommerrevyer er reddet alle sammen, siger direktør i Nykøbing Falster Revyen.

NYKØBING Selv om Mickey Pless, direktør i Nykøbing Falster Revyen, hele tiden har været optimistisk omkring gennemførsel af årets revy, havde han alligevel en nervepirrende aften mandag.

Da mødtes Folketingets partier til forhandlinger om en plan for den resterende del af genåbning af landet. Forhandlinger, der endte med at give grønt lys for sommerens revyer, og det vakte selvsagt jubel i den lokale revy.

- Det er et års mareridt, der forhåbentlig slutter nu. Det har sgu ikke været sjovt, men det er fantastisk, at de danske sommerrevyer er reddet alle sammen, siger han med henvisning til, at genåbningen tillader arrangementer som revyen fra 6. maj:

- Netop den dag har årets første sommerrevy premiere, så man skulle tro, at politikerne har haft os i tankerne.

Coronapas intet problem

Mickey Pless havde mandag TV2 News kørende fra midt på eftermiddagen, mens han afventede nyt om genåbningen.

Denne blev meldt ud sidst på aftenen, og tirsdag morgen lå der et nyhedsbrev i mailen hos dem, der har skrevet sig op til sådanne.

Heri udtrykte revydirektøren på hele holdets vegne glæde over, at revyen nu er sikret, idet den spiller i perioden 10. juni til 21. august.

Med i genåbningsaftalen var også indførelsen af det nye coronapas. Det betyder, at gæster i revyen, som mange andre steder, skal kunne bevise, at de er færdigvaccinerede eller har en negativ coronatest, der er højest 72 timer gammel.

- Det er helt fint med de krav og en meget lille pris at betale for at få genåbnet Danmark og sat gang i hjulene, siger Mickey Pless og fortsætter:

- Jeg hører, at det kan ligge på telefonen, som kan lægges på iPads, der så lyser grøn eller rød, og selvfølgelig kan vi håndtere det. Vi åbner dørene i god tid og har allerede ansat ekstra personale til at håndtere afspritning, og de kan også stå for dette.

Med godt to og en halv måned til premieren har revygæster også fra andre landsdele lidt tid at planlægge besøget i.

Da revyen først i marts meldte ud, at den i år spiller i hallen for at sikre bedre afstand mellem gæster, kom der mere skub i billetsalget. Det accelererede tirsdag morgen efter udmeldingen om genåbningsplanen, og der er nu solgt knap 15.000 billetter.

- Jeg oplever en fantastisk opbakning fra folk. Der er jeg sateme heldig at overtage en revy i Nykøbing Falster, der har så trofast et publikum, siger direktøren.

  • Tidligere i marts meldte Nykøbing Falster Revyen ud, at den i år spiller i Nykøbing Hallen. Mickey Pless glæder sig over, at genåbningsplanen også tillader dette. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde