Ny plejeplan for skov-succes

BØTØ Større indsats med mennesker og maskiner? Måske andre dyrehold? Eller flere nu åbne områder, som får lov at springe i skov? Og er der brug for flere penge?

Mange overvejelser og muligheder er i spil i forbindelse med Bøtøskovens drift og udvikling. Den "nye" skov, ejet af Den Danske Naturfond og med Guldborgsund Kommune som driftsansvarlig, er på mange måder afgjort en succes.

Der er tusindvis af årlige brugere og fremgang for truede arter i skoven, som tidligere primært var en produktionsskov.

Så købte fonden området og gik i gang med ændringer. Nu er der åbne arealer, overdrev og mere varierede levemuligheder for dyr og planter.

Men ikke alt går efter plan og forventninger.

- Det er natur, så tingene ændrer sig. Vi revurderer derfor også løbende plejeplanerne for området. I øjeblikket mødes vi også med både naturfonden, politikerne i kommunen og lokale samarbejdspartnere for at redegøre for mulighederne, forklarer Frederik Cordes, afdelingsleder i Guldborgsund Kommune.

Som omtalt i artiklen "Bøtø: Vi skal kunne se os selv i øjnene" er hestene i skoven i øjeblikket for en kortere periode flyttet. Men også når de kommer tilbage, har det vist sig, at afgræsningen ikke er helt som ventet og håbet.

Kvæget, som skulle have bidraget til afgræsningen, er heller ikke længere i den nye skov - som flere steder er på vej til igen at blive netop skov, især birkeskov, hvor planen er åbne områder.

- Helt overordnet er der jo en række formål med det store projekt. Eksempelvis også forbedrede levevilkår for sjældne sommerfuglearter. Der er mange forhold at tage hensyn til. Vi er stadig i gang med at gøre os erfaringer om eksempelvis hestene og afgræsningen. Men der er lige nu absolut ingen planer om eksempelvis at øge heste-holdet i Bøtøskoven, fastslår Frederik Cordes.

- Man kan også vælge at bruge mere menneske- og maskinkraft til at holde eksempelvis de hastigt voksende birketræer stangen. Eller man kan vælge at lade det ske i hvert fald i nogle områder. Man kunne også forestille sig andet dyrehold i området - men der er altså ingen aktuelle planer i den retning. Og nogen park skal Bøtøskoven ikke være, understreger han.

Den Danske Naturfond overtog i sin tid området og stod for selve "genopretningen" fra produktionsskov til det nuværende, populære skovområde. Driften står Guldborgsund Kommune for.

Der er også indtægter i form af eksempelvis EU-tilskud på baggrund af indsatsen for naturgenopretning og dyrehold.

På udgiftssiden er der - udover arbejdet med selve skoven - også skiltning, stier, toiletter og faciliteter til gæsterne i øvrigt.

- Vi kan ikke udelukke, at det kan blive lidt dyrere fremover at drive området. Men det er altså ikke afgjort. Bøtøskoven er en investering i natur og mangfoldighed. Men også oplevelser for de mange gæster, siger Frederik Cordes.

Mens Bøtøskoven har nået lømmelalderen med revurdering af plejeplaner, er Guldborgsund Kommune og Den Danske Naturfond i fuld gang med at "føde" et nyt naturareal ligeledes på det sydlige Falster.

Det gælder knap 130 hektar fra den nye "kæmpeskov" ved Godthåbs Allé i nord og ned mod syd og Naturstyrelsens fuglereservat Bøtø Nor. Her regner man med at have en samlet naturplan klar i løbet af i år.

På det store areal, tidligere landbrugsområde, skal der nu være enge og overdrev. De gamle marker skal udpines, og som et led i en tilbagevenden til mere oprindelige forhold er der allerede sket nedlæggelse af dræn.

Med det nye område - som Naturfonden kalder Marielyst Enge - bliver der i fremtiden et meget stort, sammenhængende naturareal fra Kæmpeskoven over engene ned mod Bøtø Nor og videre til Bøtøskoven ned mod Gedesby.