Annonce
Guldborgsund

Ny tankstation ved rundkørsel

Skitse over den kommende tankstation, som får ud- og indkørsel både på Nystedvej og Sakskøbingvej. Foto: Fra sagsfremstilling i Guldborgsund Kommune

Efter kommune har opkøbt grund med tankanlæg, er ny placering nu klar.

ØSTER TOREBY Ved det sidste møde for det nuværende teknik, miljø og ejendomsudvalg i Guldborgsund Kommune blev der stemt ja til et punkt på dagsordenen omhandlende en ny tankstation, som nu kan blive bygget ved rundkørslen i Øster Toreby.

Forinden politikerne i udvalget i mandags skulle stemme om forslaget, havde direktionen i kommunen forberedt punktet og indstillet til udvalget at godkende nybyggeriet.

Det er koncernen Uno-X, som har ansøgt om landzonetilladelse til etablering af et nyt Uno-X-automatanlæg til salg af benzin og diesel samt en dobbelt vaskehal ud til rundkørslen i Øster Toreby.

Tankstationen bliver bygget på hjørnet af Nystedvej og Sakskøbingvej Foto: Guldborgsund Kommune

Har købt nuværende grund

Behovet er stort, ikke mindst set i lyset af at Guldborgsund Kommune i efteråret købte den store grund, hvor Bonus-tanken ligger i Fejøgade. Kommunen har købt grunden for at gøre plads til den kommende havneomdannelse i Nykøbing. Bonus er en del af Uno-X-koncernen. Den langt over 4.000 kvadratmeter store grund er registreret som forurenet, men hvis der, som kommunen overvejer, anlægges en parkeringsplads, skulle det ikke have noget at sige.

I indstillingen til udvalget har direktionen beskrevet, at der i stedet for tankanlægget i Fejøgade gives tilladelse til at etablere et nyt anlæg i Øster Toreby ved en af de store indfaldsveje.

Tankstationen og vaskehallen ønskes placeret på adressen Nystedvej 6b, som ligger i landzone, og som derfor forudsætter en landzonetilladelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Både brændstof og vask

Ifølge sagsfremstillingen vil benzinanlægget indeholde salgsplads, påfyldningsplads samt skilte. Der vil etableres to ind- og udkørsler til og fra grunden, som sker enten ad Nystedvej eller Sakskøbingvej. Uno-X har meddelt kommunen, at der forventes 250 besøgende biler, hvoraf de 35 biler forventes at benytte en kommende vaskehal.

Over tankanlægget er der søgt om at bygge et såkaldt skærmtag med et areal på 98 kvadratmeter monteret med Uno-X-lysbånd.

Der argumenteres også fra direktionens side, at en ny tankstation på en central placering ved en hovedvej, som benyttes til transport mellem Sakskøbing og Nykøbing, kan understøtte det tværpolitiske mål om mere mobilitet i kommunen. Den nære placering i forhold til erhvervsområder i Sundby kan yderligere bidrage til målsætningen om bedre rammer for erhvervsliv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke enighed i udvalg

Forud for beslutningen i udvalget har administrationen haft dialog med politiet om til- og frakørsel i forbindelse med tilladelsen til anlægget. Politiets vejkontor har godkendt indstillingen.

Der var ikke hel enighed i teknik, miljø og ejendomsudvalget, idet formand Peter Bring-Larsen (L), René Fjeldsøe Sørensen (L) og Lis Magnussen (V) stemte ja.

Ole Bronné Sørensen (S) kunne ikke tiltræde indstillingen, og den kommende formand for udvalget, Annemette S. Johnsen (SF), ønskede alternative placeringer undersøgt, inden sagen besluttes, men trods de to nej-stemmer blev punktet vedtaget.

Hos Uno-X havde man ikke fredag hørt om tilladelsen endnu, men den presseansvarlige oplyser, at så snart byggetilladelsen er i hus, vil planlægningen af byggeriet sættes i gang.

  • Skitse over den kommende tankstation, som får ud- og indkørsel både på Nystedvej og Sakskøbingvej. Foto: Fra sagsfremstilling i Guldborgsund Kommune
  • Tankstationen bliver bygget på hjørnet af Nystedvej og Sakskøbingvej Foto: Guldborgsund Kommune
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde