Succesfuldt koncept med lokale akuthjælpere, der blandt andet kendes på Fejø, indføres i Gedser.
GEDSER Når man venter på en ambulance, er der langt fra Falck i Nykøbing til Gedser. Der går op til 20 minutter, og det er længe at stå med en, der for eksempel er ramt af en blodprop.
Derfor er det planen, at der efter sommerferien skal uddannes akuthjælpere i Gedser.
Akuthjælperne erstatter hverken lægebil eller ambulance - der er tale om folk, der kan træde til og skabe tryghed og yde udvidet førstehjælp, indtil ambulancen når frem.
- Akuthjælpere bliver uddannet, så de ved, hvad de skal, når de kommer frem. De arbejder i hold, og de har mulighed for at ringe direkte til centralen og få vejledning, fortæller Kasper Thrane, funktionsansvarlig for operativ tjeneste i Region Sjælland.
Han er på jagt efter kvinder og mænd, der kunne tænke sig at blive akuthjælpere i Gedser.
For at komme i betragtning skal man bo i området. Et andet krav er, at man skal være mellem 25 og 70 år.
- Vi mener, man skal være lidt robust for at blive akuthjælper. Og når man er 25 år, har man fået lidt livserfaring og mental robusthed, forklarer Kasper Thrane.
Det med de 70 år er ikke helt nagelfast. Det handler om fysisk formåen.
- Kommer der en pivfrisk 72-årig, kan det sagtens være, vedkommende kan blive akuthjælper. Men man skal kunne give hjertemassage i mindst to minutter, og det er hårdt, fortæller Kasper Thrane.
Grundigt uddannet
Inden man bliver akuthjælper, bliver man grundigt uddannet i udvidet førstehjælp og brug af udstyret i akuthjælpertaskerne.
Udstyrstaskerne får plads i et skab, der står et centralt sted i området. Når nogen i området ringer 112, bliver der sendt en ambulance afsted, sekundet efter får akuthjælperne besked via en app.
- Appen sender besked til akuthjælperne, en får besked på at tage direkte til adressen, der har ringet efter hjælp. En anden får besked på at hente udstyret i skabet, forklarer Kasper Thrane.
Hvor skabet skal stå i Gedser er ikke besluttet endnu. Den endelige placering findes i samråd med de kommende hjælpere.
- Det skal defineres, hvor stort område akuthjælperne skal dække. Det må ikke være større, end akuthjælperne kan nå frem inden ambulancen. Vi skal ikke spilde folks tid, fortæller Kasper Thrane.
Akuthjælpere bliver kaldt ved:
o Allergiske reaktioner
o Vejrtrækningsproblemer
o Hjertestop og respirationsstop
o Brystsmerter
o Bevidstløse/kollaps
o Kvælning
o Kramper
o Sukkersyge (lavt blodsukker)
o Slagtilfælde (hjerneblødning)
o Drukneulykker, hvor personen er bragt i land.
o Forbrændinger
o Tilskadekomst
Står aldrig alene
Han understreger flere gange, at man som akuthjælper er en del af et hold - man står ikke alene. Og der kommer altid nogen og tager over, forsikrer han.
Det er mange forskellige situationer, akuthjælperne bliver kaldt ud til.
- Det kan være en børnefamilie, der har et barn med feberkramper, det kan være nogen, der er kørt galt, eller nogen med brystsmerter, fortæller han.
Hvis der er tale om, at der er en gerningsmand af en slags involveret, bliver der ikke sendt akuthjælpere afsted.
Har det været en voldsom oplevelse, kommer der efterfølgende nogen og debriefer akuthjælperne.
- Men grupperne er godt rustet til at håndtere situationerne, og de er gode til selv at tale hændelserne igennem, fortæller Kasper Thrane.
Helt aktuelt leder han efter folk, der gerne vil være akuthjælpere i Gedser. Han har oplevet, at nogle i Gedser mener, de er godt dækket ind, fordi de har Redningsstationen.
- Det er jo to vidt forskellige ting. Redningsstationen tager sig af nødsituationer på havet. De kommer ikke løbende, fordi der er nogen, der ringer 112, forklarer Kasper Thrane.
Har man mod på at blive akuthjælper, kan man kontakte ham på: kasth@regionsjaelland.dk.