Annonce
Guldborgsund

Patienter på gangene og lukkede sengepladser

Der er travlt på sygehuset i Nykøbing. Så travlt, at nogle sengepladser og afsnit er lukket, fordi der ikke er hænder nok til at passe de syge. Foto: Anders Knudsen

Sygehus kæmper med overbelægning og personalemangel.

NYKØBING Personalet på Nykøbing F. Sygehus mangler kolleger. Det kommer måske ikke som en stor overraskelse, efter at sygeplejersker i nu 11 uger har protesteret imod forholdene, og på sygehuset resulterer det blandt andet i, at nogle patienter må tilbringe en del af eller hele deres indlæggelse på sygehusgangen.

I mandags var 42 patienter indlagt på en medicinsk afdeling med sengepladser til 29. Dermed måtte en del af patienterne lade sig indlægge på en hospitalsseng på gangen.

Sygehuset har derudover fusioneret et femdøgns-afsnit med geriatriske afdelinger og i en overgangsfase lukket sengepladser her, på lungemedicinsk samt i visse perioder af døgnet også på akutafdelingen, fordi der ellers ikke ville være personale nok.

Alt imens modtager de åbne afdelinger rigtig mange nye patienter. Patienter, der ikke altid er hænder nok til.

Situationen bekræftes af Inge Paamejer, vicedirektør på Nykøbing F. Sygehus.

- Vi har rigtig mange patienter, og vi har også en overbelægning. Det skal siges, at det ikke nødvendigvis betyder, at der ligger 13 patienter på gangen, men det kan desværre ske. Og det passer, at der har været 42 patienter på en afdeling. Det er sket og sker særligt i perioder med spidsbelastning, hvor nyindlagte patienter og patienter på vej hjem alle befinder sig i afdelingen samtidig, forklarer Inge Paamejer.

Hvor nogle patienter kan opleve at ligge et par timer i en seng på gangen, vil andre måske opleve at ligge på gangen i al den tid, de er indlagt.

- Det kommer an på afdelingen, men uanset hvad skal patienterne vide, at personalet gør alt, hvad de kan, for at få folk ind på stuerne. Det er så frustrerende for personalet, som jo heller ikke kan give den omsorg og det tilbud, som de gerne vil. Vi er bare nødt til at prioritere stuerne til dem, der er mest syge, fortæller Inge Paamejer.

Hun bekræfter også, at man har været nødt til at lukke nogle sengepladser ned for at få det til at matche antallet af medarbejdere.

- Vi har rigtig travlt, og alle gør en kæmpe indsats for at give vores patienter den bedste hjælp. Jeg ved, at personalet passer på dem og gør alt, hvad de kan. Men det er svært, når vi bare ikke kan, siger Inge Paamejer.

Der er i øjeblikket mangel på både sygeplejersker, sosu-medarbejdere, jordemødre, læger og lægesekretærer. Selv om sygehusene i regionen enormt gerne vil hjælpe hinanden på tværs, er der ikke så meget at gøre lige med denne situation.

- De andre sygehuse står i samme situation. Kigger vi ud i resten af landet, er det samme problem, siger Inge Paamejer.

Hun tilføjer, at der er gang i rigtig mange tiltag, for at personalet kan få hjælp. Der bliver arbejdet for at åbne en kapacitet, som har været lagt ned midlertidigt.

- Vi har ansat medarbejdere, som vi har skullet klæde godt på, før de kom ud på vagt. Hvis mange nye starter samtidig, kan der være en udfordring med at starte mange senge op. Men når de har modtaget oplæring til specialet, kan vi åbne for sengene igen.

  • Der er travlt på sygehuset i Nykøbing. Så travlt, at nogle sengepladser og afsnit er lukket, fordi der ikke er hænder nok til at passe de syge. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand