Annonce
Guldborgsund

Regionen ruster sig til at tage imod ukrainere

Nu, hvor det er muligt for ukrainske borgere på turistvisum at søge job i Danmark, stiller Region Sjælland 200 stillinger inden for servicefaget til rådighed. Et par af dem kunne være på sygehuset i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen

Region Sjælland tilbyder krisesamtaler - og et job - til ukrainske flygtninge

GULDBORGSUND Endnu har ingen ukrainske borgere søgt mod transitcentret på den gamle Østre Skole i Nykøbing. I det hele taget er det fortsat få ukrainske flygtninge, der kommer til Danmark. Men Klaus Nørlem, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, antager, at strømmen af flygtninge vil vokse fra næste uge.

- Der bliver det muligt for civilbefolkningen at komme ud fra kampområderne i Ukraine, udtaler han til Folketidende.

De fleste af de flygtninge, der søger mod Danmark, kommer ind over den sønderjyske grænse, tilføjer han. Det er fortsat organisationens antagelse, at de søger mod familie og venner i især det store ukrainske netværk, der findes i Midt- og Vestjylland.

Men skulle der komme flygtninge mod Sjælland, er regionen klar til at tilbyde dem job i den tid, de opholder sig i Danmark.

En ny særlov, som et bredt flertal i Folketinget i sidste uge blev enige om, gør det nemlig muligt for dem at træde ind på arbejdsmarkedet fra den første dag, de kommer til Danmark.

Derfor vil Region Sjælland oprette mere end 200 job målrettet ukrainske flygtninge.

- Region Sjælland er en stor virksomhed med over 20.000 ansatte, og vi skal naturligvis hjælpe, når Folketinget har åbnet muligheden for, at flygtninge kan tage arbejde umiddelbart efter ankomst til Danmark, siger Heino Knudsen (S), regionsrådsformand i Region Sjælland, i en pressemeddelelse.

I første omgang kommer ukrainske flygtninge ikke til at løse sundhedsrelaterede opgaver såsom at pleje patienter, da det kræver, at medarbejderen kan dansk og har autorisation hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

I stedet vil der være tale om servicejob, der hverken kræver, at medarbejderen kan dansk eller har autorisation for at kunne varetage opgaverne.

Ansættelse af flygtninge vil blive koordineret med kommunerne og deres jobcentre, og det kræver, at det bliver muligt at ansætte flygtninge, der opholder sig i Danmark på turistvisum.

Tilbydes krisesamtaler

Når de ukrainske flygtninge kommer til Danmark, vil nogle af dem have behov for at få hjælp fra sundhedsvæsenet. For at kunne imødekomme det har Region Sjælland i samarbejde med de nationale myndigheder iværksat flere sundhedstiltag rettet mod både herboende ukrainere og ukrainske flygtninge.

Udover at kunne få vurderet deres helbred ved en mobil sundhedsklinik i Rødbyhavn er der også oprettet en telefonisk hotline, hvor det er muligt for ukrainere, der er i Danmark, at få en krisesamtale samt at blive henvist til yderligere hjælp i psykiatrien - for eksempel til yderligere krisesamtaler.

- Det er en stor tragedie, der i øjeblikket finder sted i Ukraine. Regionsrådets tanker er hos det ukrainske folk i den svære situation, de befinder sig i. Vi vil i Region Sjælland forsøge at hjælpe både ukrainske flygtninge og herboende ukrainere så godt som muligt ved at stille vores sundhedsvæsen til rådighed i det omfang, der er behov, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.

Region Sjælland ruster sig samtidig til at kunne tage sig af ukrainske flygtninge, som har behov for at blive indlagt på et sygehus. Regionen er også i samarbejde med relevante myndigheder ved at se på, hvad der kan doneres af medicinsk udstyr.

I forlængelse af Ruslands invasion af Ukraine har Region Sjælland set på, om regionen har investeringer i Rusland eller Belarus - eller investeringer, som de to lande på den ene eller anden måde er involveret i.

Det er der intet, der aktuelt tyder på. For eksempel har Region Sjællands tre kapitalforvaltere gennemgået investeringsporteføljen og oplyser, at regionen ikke har russiske eller belarusiske investeringer.

  • Nu, hvor det er muligt for ukrainske borgere på turistvisum at søge job i Danmark, stiller Region Sjælland 200 stillinger inden for servicefaget til rådighed. Et par af dem kunne være på sygehuset i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission