Annonce
Falster

Rekord stod for fald i Nykøbing: Sprænger alle rammer

Indsamlere til Kræftens Bekæmpelse var rundt over hele landet. Foto: Michael Langhoff
Der blev indsamlet mange penge til kampen mod kræft i gaderne i og omkring Nykøbing.

NYKØBING: Over hele landet havde Kræftens Bekæmpelse sendt frivillige voksne og børn ud i gader og stræder med raslebøsserne under armen og håb om penge fra gavmilde danskere, der gerne vil bidrage til mere forskning i kampen mod kræft.

Også i de lollandske og falsterske gader havde indsamlerne været rundt søndag formiddag at banke og ringe på hos de lokale beboere.

I Distrikt Nykøbing, som dækker over den gamle Nykøbing Kommune, der er det største indsamlingsdistrikt på Lolland og Falster, var der søndag 83 frivillige indsamlere på gaden, og deres indsamling gik særdeles godt i år. Det fortæller indsamlingsleder Lone Kawa til Folketidende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er gået rigtig godt i år. Ja, faktisk over al forventning, når man ser på beløbets størrelse. Alt i alt har vi haft en meget positiv dag med perfekt vejr uden regn, så det er gået godt, og beløbet sprænger alle rammer, fortæller Lone Kawa.

En af indsamlerne kom til en dør, hvor beboeren havde hængt penge ud til Kræftens Bekæmpelse med ordene: 'Til Kræftens Bekæmpelse. Er selv ude at gå tur.' Privatfoto

I år indsamlede de frivillige nemlig flotte 169.919 kroner, hvilket er en meget stor fremgang fra sidste år, hvor der samlet røg 146.487 kroner i indsamlingsbøsserne.

- Vi føler os næsten som Joakim von And. Det er i hvert fald et meget flot resultat i disse tider, hvor alting er steget, men vi har heldigvis stadig mange gavmilde bidragsydere.

- Vi havde ligeså mange indsamlere som sidste år, men heldigvis var der også mange nye, som, vi håber, har lyst til at vende tilbage igen næste år. De gav alle udtryk for, at de havde haft en positiv dag og blev taget godt imod, hvor de kom hen, og mange havde pengene klar, da der blev banket på dørene, fortæller indsamlingslederen.

I 2022 var omkring 2.000 frivillige indsamlingsledere og -hjælpere og cirka 15.000 frivillige indsamlere med til at samle næsten 33 millioner kroner ind ved landsindsamlingen.

Hvor højt beløbet bliver i år, er endnu ikke offentliggjort. Der bliver fortsat talt landet over, og et endeligt resultat forventes først senere på ugen.

  • Indsamlere til Kræftens Bekæmpelse var rundt over hele landet. Foto: Michael Langhoff
  • En af indsamlerne kom til en dør, hvor beboeren havde hængt penge ud til Kræftens Bekæmpelse med ordene: 'Til Kræftens Bekæmpelse. Er selv ude at gå tur.' Privatfoto
Annonce
Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen