Rosévin har de sidste 5 år fået en generel ”revival”, og enhver restauratør med respekt for sig selv har fra april til september et helt udvalg frem for en enkelt flaske rosé på kortet.
Rosévin fremstilles af blå druer, på samme måde som rødvin. Det er druernes skal, der giver farve til rød- og rosévin – ved rosé er det den kortvarige kontakt med skallerne inden mosten skilles fra, der giver den lyse røde farve.
Efter Anden Verdenskrig gik der for første gang mode i rosévin, og det er tiden herefter, der tegner et billede den klassiske rosévin lavet på Syrah, Grenache og Carignan. Provencevinene, der sammen med Champagne nærmest er synonyme med den Den Franske Riviera, Nice og liv og glade dage unger filmfestivalerne. Der er da heller ikke meget der kan slå en sydfransk Salade Nicoise under en parasol med et glas liflig rosévin eller to.
Rosévin kan variere i lige så høj grad som al anden vin. Man kan godt betegne rosé som et mellemstadie mellem hvid og rødvin, da man anvender rødvinsdruer og således også får en del tannin som i rødvin, men med hvidvinens friskhed, livlighed og læskende saftighed. De varierer fra ganske lyse med kobberagtige skær, over nærmest fersk laksefarvede til dyb bolsjerøde, og i smag kan de ligeledes være alt fra spinkle, elegante og lette, til stærke, krydrede og aromatiske vine, som kan meget mere end bare at være aperitif og terrassevine.
Rosé fra Syditalien og Spanien kan være fremragende med asiatisk mad, krydrede tapas og i det hele taget ”spicy” madlavning. Den danske sommer er perfekt til at nyde rosé i alle afskygninger fra frokost af stenbiderrogn, fjordrejer og hummer til grillede rødfisk, steaks, grove salater og naturligvis til at nyde iskold på en varm sommerdag.
