GULDBORGSUND: Da Rusland invaderede Ukraine 24. februar, begyndte danske myndigheder at regne på, hvordan stat og kommuner på den mest hensigtsmæssige måde kunne tage imod fordrevne ukrainere.
Umiddelbart havde Danmark på det tidspunkt en forventning om at modtage 100.000 flygtninge. I det tilfælde ville Guldborgsund Kommune få tildelt 1.300 personer.
Simon Hansen (S), borgmester, Guldborgsund KommuneDet er ikke ret mange. Skulle vi modtage 1.300, kunne det blive en udfordring. Men det antal, vi har nu, kan vi godt håndtere. Ved de landsdækkende tal kan vi se, at antallet af ukrainere, der søger den her særlov, stagnerer lidt.
Men det tal er vi slet ikke i nærheden af, oplyser borgmester Simon Hansen (S). I Guldborgsund har 174 ukrainere bosat sig og søgt om særloven, viser tallet fra i mandags.
- Det er ikke ret mange. Skulle vi modtage 1.300, kunne det blive en udfordring. Men det antal, vi har nu, kan vi godt håndtere. Ved de landsdækkende tal kan vi se, at antallet af ukrainere, der søger den her særlov, stagnerer lidt. Så det er svært at vide, hvordan det udvikler sig.
Kommunernes Landsforening har bedt kommunerne om at regne på de velfærdsudgifter, de forventer at have i år, som dokumentation inden forhandlingerne med regeringen om godtgørelse.
Nye modtagelsesklasser
Det har Guldborgsund gjort, men man har rundet lidt ned og taget udgangspunkt i et antal, der i år hedder 50.000 ukrainske flygtninge i Danmark og 650 i Guldborgsund. Heraf 325 voksne og 325 børn.
I det tilfælde vil kommunen have udgifter for 40 millioner kroner. Det fremgår af et bilag, som økonomiudvalget blev orienteret om tidligere på ugen.
Simon Hansen (S), borgmester, Guldborgsund KommuneNår vi nu kan se, at antallet ikke bliver så stort, som vi havde forudset, så drosler vi lidt ned i forhold til antallet af medarbejdere, der har stået parate til at hjælpe til.
Center for Arbejdsmarked ser ifølge beregningerne ud til at bære den dyreste opgave med blandt andet at tilbyde danskundervisning hos eksterne aktører. Et tilbud, der står til 22 millioner kroner.
Børn og Unge har den næsthøjeste post med 13 millioner kroner for at sikre plads og personale i daginstitutioner samt undervisning i modtagelsesklasser. Der har igennem flere år været modtagelsesklasser på Nordbyskolen for 0.-5. klasser og på Sophieskolen for 6.-10. klasse.
Nye modtagelsesklasser vil blive etableret i ledige lokaler på Stubbekøbing Skole og Eskilstrup Skole til kommende børn og unge fra Ukraine.
Ukrainere vender hjem
Men det er svært at vide, om man overhovedet når op på det antal, siger Simon Hansen.
26.262 ukrainske flygtninge har søgt om særlov i Danmark.
Registreringen begyndte 13. marts, og omkring 1. maj lå antallet på 25.000. Frem mod 9. maj, hvor opgørelsen er opdateret, er antallet af ansøgninger blot steget med 1.262.
13.885 har foreløbigt fået tilladelse til ophold. 33 har fået afslag.
174 personer er visiteret til Guldborgsund, viser tal fra 9. maj.
- Det er en udfordring, at vi har et beredskab stående klar af medarbejdere til at skulle håndtere de her ukrainske flygtninge, når de er blevet tildelt Guldborgsund. Og egentlig er det jo ikke en udfordring, for selvfølgelig står vi klar til at hjælpe. Men når vi nu kan se, at antallet ikke bliver så stort, som vi havde forudset, så drosler vi lidt ned i forhold til antallet af medarbejdere, der har stået parate til at hjælpe til. Så lige nu er det et omfang, som vi godt kan håndtere, og det er jo positivt. Også for de ukrainske flygtninge.
Fra ukrainske myndigheder forlyder det, at en mindre del af de fordrevne familier vender hjem igen.
Til mediet Ukrayinska Pravda udtalte talsmanden for den statslige grænsevagttjeneste i Ukraine, Andrij Demtjenko, for nylig, at 620.000 ukrainere er hjemvendt fra udlandet, siden krigen begyndte.