Skærehaven, der gik over gevind

STAVREBY Hvis man kunne høre planter gro, ville der slet ikke herske den fred og ro, som Anette Mølholm og hendes mand faldt for ved ejendommen. Løvemund, tobaksplanter, lupiner, tomater, asters, tulipaner, cosmos, dahlia, og, og, og. Det vælter bogstaveligt talt op af jorden. I skovbedet, i drivhuset og omkring den indendørs pool.

- Det er sjovt, at det er gået lidt amok, fortæller kvinden med de grønne fingre, Anette Mølholm, da hun viser rundt i haven.

- Min mand tager det heldigvis pænt. Det fungerer som regel sådan, at jeg kommer med en tegning, en idé til et bed, jeg gerne vil have. Han tegner det om, og sådan bliver det. Han anlægger, og jeg passer.

Det gør Anette så godt, at hun har langt flere spirede tomater og sommerblomster, end hun selv får plads til. På søndag klokken 10-13 på Stavrebyvej 2 sælger hun ud af sit overskud for anden gang i år.

- Det er ikke meningen, at jeg skal til at drive planteskole eller noget, griner hun og fortsætter:

- Men hvis jeg helt selv kunne bestemme, lavede jeg ikke andet. Altså jeg kan virkelig godt lide det. Det gør mig glad helt ind i maven, siger hun og giver en havevandring på ejendommen.

I 2019 overtog hun og manden Arne stedet, der har en fortid som skole. Huset har de seneste mange år indtil overtagelsen fungeret som udlejningshus. Derfor var der ved overtagelse græsplæne på det meste af grunden. Det er Anette godt i gang med at lave om på.

- Stauderne skal nydes udenfor. Dem nænner jeg ikke at skære i, så da jeg var til et foredrag om skærehaver i Haveselskabet, blev jeg inspireret og gik i gang med at bestille frø. Det gik lidt over gevind, siger hun med henvisning til de 1.200 potter, hun indtil videre har priklet.

Til daglig arbejder Anette Mølholm som salgschef i en virksomhed i Valby. Når hun har fri, veksler hun mellem fritidsbeskæftigelserne havearbejde og fotografi.

Sidstnævnte endda så godt, at hun har en lille bibeskæftigelse med familiefotografi. Derfor har hun også et CVR-nummer, som kan bruges ved salget af den grønne overskudsproduktion.

Men i forhold til fotografiet er havearbejdet mere fysisk.

- Det er så livsbekræftende at se et frø spire og blive til noget. Jeg oplever, at folk bliver så glade, når de får en buket eller grøntsager fra haven, og så er det jo meget mere bæredygtigt end det, der bliver sprøjtet og fløjet ind.

Havevandringen lakker mod enden. Ligesom de gule Purissima-tulipaner, Anette er stoppet ved:

- Se dem lige, jamen, det er da imponerende. Helt sindssygt, siger hun og afslører, at hun faktisk ikke nænner at skære dem af og tage dem med ind.