Annonce
Guldborgsund

Skoleledere jubler over yderligere genåbning

Der var højt humør, da eleverne i august mødte ind på den nye Østerbroskolens afdeling nord, tidligere Østre Skole. Her går 4.-9. klasse endnu, hvis det ikke var for nedlukningen, som dog trin for trin er ved at blive fortid. Foto: Anders Knudsen/arkiv

På skolerne planlægger de nu, hvordan det skal foregå, når 5.-10. klasses-eleverne fra mandag i forskelligt omfang kan vende tilbage.

NYKØBING Det havde ligget i luften de seneste dage, at flere skoleelever kunne vende tilbage på skolerne grundet det lave smittetryk, og tirsdag aften kom så udmeldingen.

Fra mandag kan 5.-8. klasse igen komme i skole en enkelt dag om ugen, hvor undervisningen skal foregå udendørs, mens 9. og 10. klasse kan vende tilbage hver anden uge.

Det er der stor glæde over blandt de lokale skoleledere, selvom Jan Axelsen fra Sophieskolen have håbet på at få alle elever tilbage på fuld tid.

- Men vi er virkelig glade for, at de kan komme så meget, og omvendt tænker vi, at det er en rigtig god idé med så meget som muligt, siger han og tilføjer, at skolen er i fuld gang med at planlægge alt det praktiske omkring genåbningen.

Forældrene får besked fredag om, hvordan det bliver.

Skolebestyrelsen på skolen drøftede allerede tirsdag aften, hvordan det skulle gøres, og her var der enighed om, at aktiviteterne for de tilbagevendende elever i 5.-8. klasse bliver med fokus på den sociale trivsel.

- Skolen er så meget mere end fagfaglighed, siger lederen, som understreger, at der er stor kreativitet blandt lærerne i forhold til, hvordan hverdagen kan blive fra næste uge.

- Vi er superoptimistiske omkring det og skal nok passe på hinanden.

Med i genåbningsrestriktionene er, at elever og personale opfordres til at have en negativ coronatest, som er højst 72 timer gammel, med ved fremmøde. Jan Axelsen fastslår dog, at alle elever er velkomne tilbage, blot de er raske og symptomfri.

Carsten Berger Pedersen, skoleleder på Østerbroskolen, påpeger, at testene er en opfordring, ikke et krav.

- Vi har ikke testkapacitet lige nu på skolerne til det. Det ved jeg, at der bliver arbejdet på bliver en mulighed, men det vil blive nogle af de almindelige teststeder, man skal anvende, siger han og glæder sig også over at få eleverne tilbage.

- Det er fedt. Det giver selvfølgelig nogle logistiske udfordringer, som vi lige skal arbejde med, men det er rigtigt godt, at de kommer tilbage. Det havde været dejligt, hvis det var endnu mere, men det er det så ikke.

Mens 9. klasserne her er tilbage mandag, er planen at lade de andre årgange møde ind forskudt, så der ikke samles for mange.

0.-4. klasserne kom tilbage i skole allerede først i februar.

Læs også artiklen fra Katedralskolen "Elever får gave: - Du er savnet!"

Yderligere genåbning af skoler og uddannelser:
Afgangselever i grundskoler samt på ungdoms- og voksenuddannelser i Vest- og Sydsjælland, herunder på Lolland-Falster, kan vende tilbage med 50 procent fremmøde, hvilket ifølge Justitsministeriet skal forstås som hver anden uge.
Det er samme model som ved åbningen i Nordjylland og Vestjylland, hvor eleverne allerede er tilbage.
Genåbningen gælder også grundskoler samt på ungdoms- og voksenuddannelser i Østjylland, Sydjylland og på Fyn.
Elever i 5.-8. klasse i grundskoler og de årgange på ungdomsuddannelser, der ikke dimitterer til sommer, kan i alle landsdele møde til udendørs undervisning én gang om ugen. Det samme gælder for afgangselever i grundskolen og afgangselever på ungdomsuddannelser i landsdele, hvor der endnu ikke er åbnet for 50 procent fremmøde.
I grundskolen vil der gælde en kraftig opfordring til, at personale og elever har et negativt testresultat ved fremmøde, der højst er 72 timer gammel, mens et tilsvarende negativt testresultat for personale og elever på ungdomsuddannelserne er et krav.
Kilde: Justitsministeriet.

  • Der var højt humør, da eleverne i august mødte ind på den nye Østerbroskolens afdeling nord, tidligere Østre Skole. Her går 4.-9. klasse endnu, hvis det ikke var for nedlukningen, som dog trin for trin er ved at blive fortid. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission