Gitte Lund i Vester Kippinge er vist sjældent sur. Ikke når hun maler i hvert fald. For livsglæden og latteren ligefrem bobler ud af Gittes billeder, som hun udstiller frem til 25. september på Nørre Alslev Bibliotek.
Her er glade familier, ansigter og sjove fantasidyr, alt i lyse, festlige farver. Gitte Lund kalder sig selv 'hyggemaler'. Det er en meget rammende betegnelse, egentlig kunne hun have kaldt sig 'glædesmaler' (- hvis ikke ordet havde været så belastet i forvejen).
Men kom selv op på biblioteket og nyd Gittes billeder. Du bliver garanteret meget gladere!