OPDATERET 13.00: Grænsekontrollen afholder netop nu storkontrol på Falster.
Ikke mindre end 50 mand fra blandt andet SKAT, toldvæsen og politi har taget opstilling på rastepladsen nord for Guldborgsund tunnellen. Her bliver både last- og personbiler scannet i en kæmpescanner for skjult gods, og mistænkelige biler på motorvejen bliver stoppet og undersøgt med narkohunde.
- Vi kontrollerer meget bredt denne gang. Vi har fødevareregionen med for at kontrollere, om der er ulovlig indførsel af fødevarer. Vi har SKAT med til at tage sig af smugleri generelt, våben og narko. Derudover er færdselspolitiet med til at kontrollere dyretransporter og farligt gods, fortæller Jørgen Prior Larsen.
Storkontrollen fortsætter det meste af eftermiddagen.
Du kan følge, hvordan storkontrollen forløber her på folketidende.dk.