Annonce
Guldborgsund

Svagelige ældre frøs i lang kø til covid-vaccination

Også onsdag stod de ældre i kø udendørs til vaccinationscentret i Ejegod Hallen. Foto: Anders Knudsen

Vaccinationscenter kritiseres for at lade ældre over 85 år vente ude i kulden tirsdag. Begyndervanskeligheder er løst, lover Region Sjælland.

GULDBORGSUND Et ægtepar fra Nordfalster har længe set frem til dagen, hvor den aldrende mand kunne få sin vaccine mod covid-19.

Men da stikket var givet i Region Sjællands vaccinationscenter i Ejegodhallen i Nykøbing tirsdag middag, var manden så forfrossen og udmattet, at hans hustru tvivler på, at hun kan overtale ham til endnu en tur efter stik nummer to.

- Mine fødder er som is. Mine fødder er som is, blev han ved med at gentage, da vi endelig kom hjem i varmen. Han gik direkte i seng og har sovet lige siden, fortalte hans bekymrede hustru onsdag morgen.

Parret ønsker ikke at få deres navne i avisen, men Folketidende kender deres identitet. Han er 86 år, demensramt, dårligt gående og ved generelt svagt helbred. Hans kone er 77 år, også dårligt gående og lider af lungesygdommen KOL, men er endnu ikke indkaldt til vaccination.

Sammen fik de to et lift af en god ven til vaccinationscentret tirsdag middag. De ankom et kvarter før den bookede vaccinationstid. Med hinanden i hånden og med hver sin stok.

- Vi troede, at vi kunne gå lige ind i den store, varme hal. Men vi blev stoppet og fik besked om at gå om bag i køen. Da vi så, hvor mange gamle, svage mennesker som os der stod i den kø med rollatorer og gangstativer, troede vi ikke vores egne øjne, fortæller hustruen, som ikke havde mulighed for at gå tilbage i vennens bil, for han var kørt igen.

Parret kunne ikke stå op ret længe, og en ansat ved vaccinationscentret gav dem hver en plasticstol.

- Vi sad i kulden og blæsten i en halv time, inden vi fik lov at komme ind i forteltet og senere ind i hallen. Min mand fik vaccinationen næsten en halv time senere end den tid, der var booket, fortæller hustruen, som frygter, at hendes mand er blevet syg af kulden. Selv mærker hun optakten til en blærebetændelse.

Hun roser personalet på vaccinationscentret for at være meget venlige og hjælpsomme.

- De hentede stole til flere i køen og gjorde virkelig deres bedste for at hjælpe. Men der må være noget helt galt med bookingsystemet, der ser ud til at invitere dobbelt så mange, som de kan nå at vaccinere, mener hun.

Da parret kom hjem, forsøgte hustruen at ringe til Region Sjælland for at gøre opmærksom på problemet.

- Men jeg var nummer 59 i køen og gav op, konstaterer hun.

Også onsdag stod de ældre i kø udendørs til vaccinationscentret i Ejegod Hallen. Foto: Anders Knudsen

Begyndervanskeligheder

Hos Region Sjælland er man kede af den oplevelse, parret har haft.

- Vi har desværre haft begyndervanskeligheder på den nye adresse, hvor vaccinationscentret flyttede til mandag, forklarer Anne Dalhoff Pedersen, der er funktionschef i Projektudvikling og Forebyggelse i Region Sjælland.

Hun lover, at der er rettet op på forholdene.

- Vi har sat et andet og varmere telt op og anskaffet varmelamper, der skal sørge for, at de ældre ikke fryser i køen. Vi gør alt, hvad vi kan for at tage hånd om problemerne. Men jeg skal samtidig appellere til, at man ikke kommer mere end højst fem minutter før den bookede tid. Der kan være ventetid på 15 til 20 minutter, og det må man indstille sig på, siger Anne Dalhoff Pedersen.

I denne uge er det gruppe tre, som indeholder alle borgere, der er 85 år og over, der bliver tilbudt vaccination mod coronavirus.
1. stik: Region Sjælland er i gang. Sundhedsstyrelsen forventer første stik afsluttet i februar-marts 2021.
2. stik: Sundhedsstyrelsen planlægger vaccination afsluttet i marts 2021.

  • Også onsdag stod de ældre i kø udendørs til vaccinationscentret i Ejegod Hallen. Foto: Anders Knudsen
  • Også onsdag stod de ældre i kø udendørs til vaccinationscentret i Ejegod Hallen. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde