Annonce
Guldborgsund

SYGEHUS: RS-VIRUS HAR RAMT TIDLIGERE I ÅR

Lige nu er tre børn indlagt på Nykøbing Falster Sygehus med RS-virus, som er en forkølelsesvirus, der især er hård ved de mindste børn. Arkivfoto: Anders Knudsen
RS-virussen er kommet tidligere, end den ellers gør, lyder det fra Nykøbing Falster Sygehus. Her opfordrer man til at huske på corona-rådene om hygiejne, afstand og frisk luft, som kan være med til at forebygge spredning af virussen.

NYKØBING: Lige nu er tre børn indlagt med RS-virus på Nykøbing Falster Sygehus, mens to børn er på såkaldt orlov, hvor de sover hjemme, men kommer ind dagligt og bliver undersøgt.

Det er status her i området på forkølelsesvirussen, som især er hård for de allermindste børn. På landsplan er 44 indlagt, viser tal fra Statens Serum Institut, der blev offentliggjort fredag klokken 14.

- Det, vi har set, er, at de kommer lidt tidligere end de andre år. Normalt rammer sygdommen i november til april, men den er kommet tidligere i år, fortæller chefsygeplejerske Bettina Petersen fra Nykøbing Falster Sygehus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det, vi har set, er, at de kommer lidt tidligere end de andre år. Normalt rammer sygdommen i november til april, men den er kommet tidligere i år.

Bettina Petersen

Sygehuset får også dagligt børn ind til vurdering for RS-virus, men som ikke har behov for indlæggelse.

Mere syge end ellers

På sygehuset i Nykøbing oplever man ikke, at der samlet set er flere sygdomstilfælde lokalt, end der plejer at være i løbet af en vintersæson, men at sygdommen har ramt tidligere.

- Det er en sæson, som vi kender den, men den kommer en lille smule før. Og derfor får vi lige nu flere børn, der har påvirket vejrtrækning, forklarer hun.

RS-virus er en forkølelsesvirus, som rammer de fleste børn flere gange i løbet af barndommen. Den er især hård for børn under seks måneder, og særligt for de helt små under seks uger.

- De små har ikke et så stærkt immunforsvar, så derfor bliver de mere syge. Det er derfor meget vigtigt, at spædbørn spiser og drikker, og at man holder øje med, om de har våde bleer, siger Bettina Petersen.

Hun fortæller, at det virker som om, at de børn, der kommer ind, er hårdere ramt af sygdommen end ellers.

- Vi har en fornemmelse af, at de måske er mere syge, men statistisk er der ikke noget, der viser det, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Husk corona-rådene

Smitten med RS-virus spreder sig via sekret fra næsen, som kommer ud på overflader og smitter videre. For eksempel henter storebror måske smitten med hjem fra børnehaven, hvor den har været på et håndtag eller noget legetøj, men han bliver ikke selv så syg. Men han tager så tager hjem og kysser sin lillebror, som bliver rigtig syg.

Derfor er hygiejne meget vigtigt for at dæmme op for virussen.

- Det er svært at behandle sygdommen, vi kan mest lindre symptomerne. Men vi kan forebygge, siger Bettina Petersen.

Faktisk kan vi med fordel tage de råd, vi fik under coronatiden frem igen, og bruge dem.

Det handler om almindelig hygiejne, blandt andet at vaske hænder ofte, holde afstand, tilbringe mere tid udendørs og lufte ud, forklarer Bettina Petersen, som i øvrigt har gode nyheder.

- Når jeg kigger på de seneste meldinger fra Statens Serum Institut, vurderer man her, at den nuværende RS-virus aftager over de kommende uger.

RS-virus

Symptomerne ved RS-virus

  • Forkølelse
  • Hoste
  • Feber
  • Almen utilpashed
  • Hurtig og/eller hvæsende vejrtrækning
  • Sløvhed og træthed

Hvornår skal man søge læge

  • Børn under et år skal tilses af en læge, hvis de har hurtig vejrtrækning, hoste eller er sløve. Hvis de ikke spiser som vanligt, ikke har våde bleer, har feber, eller hvis tilstanden bekymrer.
  • Børn over et år skal tilses af en læge, hvis deres vejrtrækning er besværet, eller hvis barnet har svær hoste. Hvis barnet ikke længere drikker og tisser, hvis det græder uden tårer eller har ørepine. Man skal også søge læge, hvis barnet ikke viser tegn på bedring efter tre dage med feber.
Rigshospitalet og chefsygeplejerske Bettina Petersen, Nykøbing Falster Sygehus


  • 00 GUL F Nyk Sygehus 6
    Lige nu er tre børn indlagt på Nykøbing Falster Sygehus med RS-virus, som er en forkølelsesvirus, der især er hård ved de mindste børn. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

112

Snart får lokale betjente strømpistoler: Se den her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen