Redningsstation trak tysk sejlbåd fri.
GEDSER Tirsdag morgen måtte Gedser Redningsstation hjælpe en grundstødt tysk fritidssejler.
Sejlbåden var gået på grund i det smalle løb lige udenfor havneområdet.
Faktisk var to sejlbåde gået på grund samtidig, men den ene klarede selv at komme fri.
- Vi fik sat en slæbeline fast i ham og fik ham slæbt fri, fortæller leder af redningsstationen Brian Bennetsen.
Det endte dog med, at sejlbåden måtte bugseres retur i havn, da den havde motorproblemer.