Annonce
Guldborgsund

Tysk skoleferie giver mere rift om huse

Der er rift om sommerhusene langs Falsters østkyst igen i år. Foto: Anders Knudsen/Arkiv

Lokale bureauer forudser endnu større efterspørgsel på sommerhuse og frygter at løbe tør for huse

SYDFALSTER Lejekontrakterne på sommerferieuger i fritidshuse langs Falsters østkyst tikker ind et hurtigere tempo, end de har gjort de tidligere år.

Det er ikke ukendt, at der er rift om sommerhusene i højsæsonen, men i år har efterspørgslen fået en tand til, fordi mange tyske delstaters skoler holder tidligere ferie, end de plejer.

Det gælder blandt andet i Berlin, Hamborg, Mecklenburg-Vorpommern og Schleswig-Holstein.

Dermed falder de danske og tyske børnefamiliers ferie sammen, og der kommer ekstra tryk på udlejningen i højsæsonen.

Det oplever man blandt andet hos Feriepartner på Marielyst, hvor man fik de første sommerbookinger allerede i efteråret 2018.

- En del af vores huse var fuldt bookede allerede før jul, og det gælder ikke kun de store luksussommerhuse. Det er også helt almindelige, mindre huse. Det har vi ikke prøvet før i de to år, vi har været på markedet, fortæller Mads Pedersen fra Feriepartner i Marielyst, der lejer 65 huse ud.

Hos konkurrenten Novasol med knapt 800 lokale huse er tendensen den samme.

- Vi ligger 11 procent foran på udlejninger i år i forhold til sidste år. Jeg bryder mig ikke om at kalde det et problem, for det er jo positivt, at vi kan leje mange huse ud. Men jeg forudser, at der bliver et stort tryk på til sommer, siger Novasols leder på Marielyst, Janne Tribler Edvardsen, som efterlyser flere husejere, der har lyst til at leje deres huse ud.

Ifølge Jesper Blomberg, der er udvalgsformand for Marketing & Branding hos Feriepartner Danmark skal man ikke se den komprimerede sommerferiesæson som et problem.

- Det giver blot nye muligheder også for nye kundegrupper, herunder familier med små børn og ældre, der førhen måske ikke kunne få huse i den ydre højsæson. De kan ganske givet i år se en anden prisstruktur eller måske sågar mange last minute-tilbud afhængigt af, hvordan den enkelte udbyder har regnet/forregnet sin kalender, mener Jesper Blomberg.

I Guldborgsund Kommune vil centerchef i Borger & Brandding Christian Barding gerne hjælpe udlejningsbureauerne med at skaffe flere huse.

- Vi arbejder løbende på at facilitere dialogen mellem husejere og udlejerne, så flere forhåbentlig får lyst til at leje deres huse ud. Derudover samarbejder vi med Sydfalster Turist- og Erhvervsforening om at brande Marielyst. Den positive opmærksomhed på området skulle gerne give grundlag for flere investeringer, når folk får øje på, at der er et aktivt turisterhverv, siger Christian Barding.

  • Der er rift om sommerhusene langs Falsters østkyst igen i år. Foto: Anders Knudsen/Arkiv
Annonce
Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser