- Vi har set første bølge

NYKØBING Ifølge myndighederne er 6.000 ukrainske flygtninge i Danmark blevet opfordret til at følge den særlov, der blev vedtaget i Folketinget i sidste uge.

Men hos Dansk Folkehjælp, der driver modtagercentre i flere danske kommuner, heriblandt i Nykøbing på den gamle Østre Skole, oplever man fortsat ingen travlhed.

- Centrene er langt fra fyldt op, siger Dansk Folkehjælps generalsekretær, Klaus Nørlem, der tilføjer, at man i øjeblikket ikke har nogen boende på stedet.

I begyndelsen af sidste uge var der ligeledes en enkelt familie på seks personer.

- Jeg tror, at det er den første bølge, vi har oplevet på modtagecentrene. Den der anden bølge har vi ikke set endnu, men måske kommer den om en uge eller to, siger han.

For situationen er, at mange ukrainere i første omgang søgte mod nabolandene for at være så tæt på deres hjemland - og for manges vedkommende også familie, der fortsat befandt sig i Ukraine - som muligt.

Men flere nabolande er begyndt at blive pressede. Som det første land i Europa har Tjekkiet meldt ud, at man ikke har kapacitet til flere ukrainere for nu, siger Klaus Nørlem.

Han forventer, at Polen, der i øjeblikket har cirka to millioner ukrainere boende, bliver et af de næste sammen med Moldova. Til gengæld har Tyskland "kun" registreret 200.000 ukrianske flygtninge, hvilket ikke er et antal, der kan mærkes i så stort et land, lyder det fra personer, som Klaus Nørlem har haft kontakt med.

I Tyskland skal man op på en million, før det kan give udfordringer.

- Forventningen er, at EU inden længe vil tale om at fordele flygtningene mere jævnt. Og det betyder, at der formentlig også vil være flere på vej til Danmark.

Den særlov, der er vedtaget i Danmark, er ikke exceptionel, mener generalsekretæren.

- Sådan én har næsten alle europæiske lande lavet. Det betyder også, at ukrainere opfordres til at søge den. De cirka 1.700 personer, der allerede har søgt asyl, vil formentlig trække ansøgningen tilbage.

For med særloven kan ukrainerne få lov at arbejde fra den første dag i Danmark.

De kan få offentlig forsørgelse igennem en integrationsydelse, og deres børn får adgang til skoler og daginstitutioner. Kommuner forpligtes også til at finde dem en bolig, hvis de ikke selv kan.

- De familier, vi har haft boende i Nykøbing, er taget hen til bekendte, siger han.

De børn, han har mødt på modtagecentret i Nykøbing, har været i en god forfatning.

I og med at de var blandt de første til at komme ud af landet, har de sandsynligvis ikke de samme oplevelser bag sig, som dem fra anden og tredje bølge risikerer at have.

- Men de var trætte og har været på en lang rejse, siger han.

Flere af de voksne ukrainere udviser på trods af udmattelse og usikkerhed om den nærmeste fremtid en stor iver efter at få et job i Danmark.

Det kan hænge sammen med, at mange af dem har forladt familie, som fortsat opholder sig i Ukraine.

- Alt er gået i stå i Ukraine, så der kan måske ligge en forventning om, at de, der tager ud af landet, kan forsørge de tilbageblevne. Og det er svært at gøre med en integrationsydelse, siger Klaus Nørlem.