100 år: Kvinder tager magten i stemmeboksen

Når valglokalerne lukker den 18. juni, vil flere kvinder end mænd have sat deres kryds.

100 år efter at danske kvinder fik stemmeret, har de overhalet mændene indenom.

Mens det tidligere var mændene, der interesserede sig mest for politik og flittigst benyttede deres stemmeret, så er det i dag omvendt.

- Kvinders valgdeltagelse er højere end mænds. Det skyldes dels, at der er flere valgberettigede kvinder, men også at de flittigere benytter deres stemmeret, siger valgforsker, professor Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet.

Mere præcist er der 2,9 procentpoint flere kvinder end mænd, der stemmer. Eller sagt på en anden måde så var der 114.000 flere kvinder end mænd, der stemte ved kommunalvalget i 2013.

- Kvinderne rykker fra mændene, fordi de uddanner sig i længere tid og hurtigere bliver etablerede end mændene. De modnes tidligere politisk, og selv om der kun er en forskel på nogle få procentpoint, så bliver forskellen mærkbar, hvis udviklingen fortsætter, siger Kasper Møller Hansen.

Kvindernes voksende interesse for politik afspejler sig også i Folketinget. I de første årtier efter grundlovsændringen, som foruden at give stemmeret, tillod kvinder at blive valgt til Rigsdagen, var kun to procent af de valgte kandidater kvinder.

I dag udgør kvinderne knap 40 procent, og selv om andelen af kvinder er større i eksempelvis den svenske riksdag, ligger Danmark flot i forhold til andre lande, siger Christina Fiig, lektor i køn- og europæisk politik ved Europastudier på Aarhus Universitet.

Ikke alene er 70 ud af de 179 medlemmer kvinder, statsministeren er det også, og desuden beklædes en række betydningsfulde ministerposter med kvinder.

- Der er selvfølgelig stadig et stykke vej til den fuldstændige ligestilling, men i sammenligning med den meget lille andel af kvinder i andre magteliter som medieverdenen, det private erhvervsliv og den offentlige administration, så er Folketinget godt med, siger Christina Fiig.