Annonce
Indland

119 års kulturhistorie kan nu tilgås fra sofaen

Aarhus Teater er en vigtig og populær del af byens kulturliv. I 2014 mødte en større samling fans på pladsen foran det historiske teater for at hylde sanger Stig Rossen for hans præstation som hovedrollen, Jean Valjean, i Aarhus Teaters opsætning af Les Miserable. Foto: Axel Schütt/Ritzau Scanpix

Tusinder af fotografier, tekster og meget mere fra Aarhus Teaters rige historie er nu tilgængeligt online.

Nu kan alle dykke ned i 119 års dansk kulturhistorie og finde paratviden nok til et helt livs middagsselskaber.

Aarhus Teater er i færd med at skanne, affotografere og registrere 350 hyldemeters arkivmaterialer for at gøre dem offentligt tilgængelige i et online arkiv.

Det er det første af sin slags i Danmark.

- Teatrets kunst eksisterer i nuet, men vores digitale teaterarkiv er med til at puste liv i fortidens forestillinger, både den 100 år gamle og den fra i går aftes, siger teaterdirektør Trine Holm Thomsen i en pressemeddelelse.

Det enorme teaterarkiv indeholder blandt andet næsten 30.000 fysiske fotografier, hvoraf 7000 foreløbigt er blevet digitaliseret, og kan findes i den digitale skattekiste.

Marianne Philipsen, som har stået for registrering og digitalisering af arkivmaterialet, har arbejdet på projektet i årevis.

- Jeg har været målrettet i gang med det i omkring fem år, siger Philipsen, der er arkivar og historiker ved Aarhus Teater.

Hun har "lang vej endnu", når det kommer til at skanne de tusinder af fotografier ind, mens registreringen af de mange informationer om over 100 års teaterforestillinger er så godt som i hus.

- Arkivet er online og fungerer. Der kan man nu se oplysninger om over 95 procent af de forestillinger, der er blevet spillet på Aarhus Teater, alle medvirkende og de mange, der har arbejdet bag scenen, siger hun.

Teaterforestillinger fortæller ifølge Trine Holm Thomsen ofte en bredere historie end det specifikke plot.

Bag ved kostumer, kulisser og replikker ligger typisk et ønske om at holde et spejl op til aktuelle tendenser, som udspiller sig i samfundet, kærlighedslivet og andet, der rører os som mennesker.

Derfor er teaterdirektøren glad for digitaliseringen, som er den første af sin slags i Danmark.

- Arkivet rummer vores - teatrets og publikums - minder og kortlægger teaterhistoriens traditioner. Det synes jeg er en smuk og vigtig mission, siger Trine Holm Thomsen.

Det digitale arkiv er lavet i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv.

  • Stig Rossen hyldes
    Aarhus Teater er en vigtig og populær del af byens kulturliv. I 2014 mødte en større samling fans på pladsen foran det historiske teater for at hylde sanger Stig Rossen for hans præstation som hovedrollen, Jean Valjean, i Aarhus Teaters opsætning af Les Miserable. Foto: Axel Schütt/Ritzau Scanpix
Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser