Nyeste p-piller fordobler risiko for blodpropper. Skift til ældre og mere sikre, siger professor.
Omkring 120.000 danske kvinder prikker hver dag en af de mest risikable p-piller ud af pakningen. Det svarer til 28 procent af samtlige kvinder, der spiser p-piller, viser helt nye og endnu ikke offentliggjorte tal fra 2014, som professor Øjvind Lidegaard har trukket for Politiken.
De nyeste udgaver af præventionspræparaterne, de såkaldte 3.- og 4.-generations p-piller, fordobler risikoen for, at kvinder får blodpropper i lunger og ben sammenlignet med ældre og mindre farlige varianter, de såkaldte 2.-generations p-piller.
- Det er fortsat alt for mange kvinder, der udsætter sig for en blodprop. Jeg er helt overbevist om, at de fleste kvinder, hvis de får at vide, at de har en dobbelt så stor risiko for blodpropper, vil skifte, siger professor, overlæge, dr.med. Øjvind Lidegaard fra Gynækologisk Afdeling på Rigshospitalet til Politiken.
Han er en af verdens førende eksperter i p-pille-sikkerhed, faglig rådgiver for de europæiske sundhedsmyndigheder (EMA) på området og forfatter til flere af de studier, der siden slutningen af 00'erne har dokumenteret den øgede risiko for blodpropper ved de nyeste præparater.
Alle udgaver af p-piller øger risikoen for blodpropper. Nogle mere end andre. Hvert år får 3 kvinder ud af 10.000 kvinder en blodprop på en lavrisiko-2.-generations p-pille. Mens dobbelt så mange, 6 kvinder ud af 10.000, bliver ramt af en blodprop på en højrisiko-3.- eller 4.-generations p-pille.
I 2011 havde syv studier på få år påvist den øgede risiko ved de nye p-pille-typer. Kun 2 studier såede tvivl om de ellers enslydende resultater, og begge var finansieret af en medicinalvirksomhed, der producerer de nyeste p-piller. Alligevel har Sundhedsstyrelsen i årevis fastholdt en anbefaling om, at kvinder, som allerede anvender de mest risikable 3.-4.-generations p-piller, godt kunne fortsætte.
Først i juni i år skærpede Sundhedsstyrelsen på side 21 i udgivelsen "Nyt om bivirkninger", som de praktiserende læger modtager, sin anbefaling.
Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at de mest sikre 2.-generations p-piller er førstevalg, og lægerne skal overveje, om de kvinder, der i årevis har fået højrisiko-p-piller, ved receptfornyelse alligevel "forsøger et skift".
Da Politiken i går var i forbindelse med Sundhedsstyrelsen, blev det også oplyst, at den skærpede vejledning fra juni også snart vil fremgå af myndighedernes hjemmeside.
- Sundhedsstyrelsen ser gerne, at de fleste kvinder tager 2.-generations p-piller, hvor det er muligt og sundhedsfagligt forsvarligt, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Henrik G. Jensen til Politiken.
Henrik G. Jensen oplyser, at i de seneste 10 år er antallet af kvinder, som bruger 3.- eller 4.-generations p-pillen, faldet fra 80 procent til 20 procent.
- Og nu går vi efter at tage det sidste ryk nedad, siger enhedschefen.