Annonce
Indland

1300 vrede solcelleejere stævner minister

Foto: /ritzau/Thomas Emil Sørensen/arkiv

I stedet for at afregne moms en gang om året, skal solcelleejerne nu afregne moms løbende.

Christian Wiggers fra Kværndrup på Fyn er vred. Han er en af de 85.000 solcelleejere, der tilsammen kommer til at tabe et sted mellem 17 og 42,5 millioner kroner årligt på en ændring i momsafregningen, som Energinet netop har varslet. Det skriver avisen Danmark.

I stedet for at afregne moms en gang om året, skal solcelleejerne nu afregne moms løbende. Det betyder, at Christian Wiggers om vinteren ikke længere kan bruge gratis af den strøm, hans solcelleanlæg har produceret om sommeren.

I stedet skal han sælge den overskydende strøm fra sit anlæg om sommeren til spotpris og købe den om vinteren til spotpris. Det er et klart brud på den brede politiske aftale, et flertal af Folketingets partier indgik i 2012, mener foreningen Danske Energiforbrugere og Christian Wiggers.

Han betalte sammen med sin kone 132.000 kroner for solceller på hustaget i Kværndrup på Fyn få uger inden den politiske aftale i 2012. Aftalen i 2012 skulle bremse den massive udbygning af private solceller, men den lovede samtidig uændrede vilkår i en overgangsperiode på 20 år til de husstande, der allerede havde investeret i solceller.

- Ministeren sagde, at så kunne vi også regne med, at ordningen ikke blev ændret. Nu er det anden gang, der barberes i den. Det er uvederhæftigt. Vi investerede ligesom mange andre på baggrund af de forudsætninger, de lovede. Så kan de ikke bare ændre dem bagefter, siger Christian Wiggers til avisen Danmark.

Han er langtfra alene om at være vred. Allerede i efteråret tilføjede foreningen Danske Energiforbrugere overgangen til fleks-afregning til sin stævning af Energiministeret. Før jul var 200 solcelleejere med i stævningen. Nu er der over 1300, og hver dag kommer flere til.

- Folk gider ikke blive taget i røven længere, de gider ikke blive fuppet. Det svarer til at gå ned og købe en Mercedes, og når man så kommer og henter den, får man en Skoda, siger næstformand i Danske Energiforbrugere, DENFO, Boe Carslund-Sørensen.

Det koster 300 kroner at være med i stævningen, og det beløb betaler Christian Wiggers gerne. Han håber, den kommende retssag bliver en lærestreg for politikerne.

- Jeg håber, politikere på et tidspunkt forstår, at vælgernes hukommelse rækker længere end 14 dage. Det er en uskik, at politikere vedtager ting, som skal gælde langt ud i fremtiden, når de ikke er der mere, og dem, der stadig er, er ligeglade og ændrer på tingene, siger Christian Wiggers, der ud fra Energinets beregninger årligt mister 480 kroner i indtjening fra sit solcelleanlæg på grund af ændringen.

Den opfattelse deler Mogens Fenger fra Glamsbjerg. Han tog et lån på 127.000 kroner sammen med sin kone for at kunne investere i solceller i 2012. Hver måned overfører de et par tusinde kroner fra deres pension til banken for at få tilbagebetalt lånet.

Med de nye regler kan tilbagebetalingen komme til at tage længere tid. Alligevel er det ikke de tabte penge, Mogens Fenger går mest op i. Han har meldt sig ind i DENFO og overvejer også at gå med i stævningen.
- Det er ikke så meget pengene, men mere princippet i, at politikerne laver sådan en svinestreg, siger han til avisen Danmark.

Mogens Fenger købte solcelleanlægget sammen med sin kone, fordi de vurderede, at det var en god investering, og samtidig ville de gerne mindske deres CO2-udledning.

Christian Wiggers' familie havde det på samme måde. Men en anden gang står de ikke klar med pengepungen, når politikerne giver løfter for at få borgere til at tage del i den grønne omstilling.

- Hvordan skulle jeg kunne stole på det? Jeg tror ikke, politikerne kunne have gjort det mere troværdigt, end de gjorde i 2012. Energiministeren gik ud og sagde, der var et bredt flertal for aftalen, og at vi trygt kunne regne med 20 år på uændrede vilkår. Alle de store partier var med i aftalen, siger han.

I DENFO er næstformand Boe Carslund-Sørensen også bekymret for, at overgangen til fleks-afregning, og de konsekvenser, det giver for solcelleejerne, risikerer at sætte den grønne omstilling i stå.

- Næste gang staten kommer og vil have borgerne med til at lave grøn omstilling, er der 85.000 husstande, der siger: I kan rende os. Vi har prøvet det en gang, og vi kan ikke stole på det, I lover, siger han.

Den udlægning er energiminister Lars Christian Lilleholt (V) stærkt uenig i. Han mener ikke, politikerne løber fra aftalen fra 2012.
- Når nogle siger løftebrud, kan jeg afvise det. Det, vi lovede tilbage i tiden, var, at elafgiften og PSO skulle årsafregnes. Spørgsmålet om momsen er blevet afgjort af Landskatteretten, som klart og tydeligt siger, at når man trækker el på nettet, skal der momsafregnes ligesom ved alle andre forbrugere, siger han til avisen Danmark.

Statens advokat, Kammeradvokaten, afviser i sit processkrift også, at der skulle være noget at komme efter i en eventuel retssag. Alligevel mener solcelleejernes advokat, Printz Advokatfirma, at solcelleejerne har en god sag.

- Vi ville ikke tage sagen, hvis der ikke var et grundlag for at vinde den. Vi skal bruge søgsmålet til først og fremmest at få anerkendt retsstillingen for solcelleejerne og forbrugerne, og det skal efterfølgende danne grundlag for blandt andet en erstatningssag, siger advokatfuldmægtig Klaus Josefsen fra Printz Advokatfirma til avisen Danmark.

Han vurderer, at den første retsdag i sagen vil finde sted til efteråret.

  • Foto: /ritzau/Thomas Emil Sørensen/arkiv
Annonce
112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland

Lolland

Undrer sig over færges sejlmønster: Hvad sker der?