Annonce
Indland

28.362 undersøgelser og behandlinger udskudt under strejke

Hver tiende sygeplejerske er udtaget til strejken, der blev indledt lørdag 19. juni. Strejken betyder, at tusindvis af ambulante kontakter og kirurgiske indgreb på landets sygehuse må udsættes. (Arkivfoto). Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

De udskudte aktiviteter som følge af sygeplejerskers strejke er ifølge professor relativt begrænset.

Tusindvis af planlagte operationer, behandlinger og forundersøgelser er blevet udskudt, siden hver tiende sygeplejersker lørdag 19. juni gik i strejke.

I de to første uger af sygeplejerskernes strejke er 28.362 ambulante kontakter og kirurgiske indgreb på landets sygehuse blevet udskudt.

Det fremgår af regionernes oversigter over udskudte aktiviteter for ugerne 25 og 26.

Det skal ifølge sundhedsprofessor Jakob Kjellberg ses ud fra, at der i gennemsnit er knap 300.000 ambulante kontakter i sundhedsvæsenet om ugen.

- 12.000-15.000 udskudte aktiviteter om ugen er en betydelig del. Men det er trods alt en relativt lille del af den samlede produktion, siger professoren fra Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Selv om man ikke skal underkende de gener, det medfører for den enkelte, så må man bare sige, at det er en forholdsvist begrænset aktivitet, vi snakker om, siger han.

Det er de planlagte, ikke-hastende behandlinger og operationer, der udsættes. Det akutte samt blandt andet kræft- og coronarelaterede behandlinger bliver udført som normalt.

Samtidig er patientrettighederne opretholdt. Så hvis man ikke kan få en behandling i det offentlige inden for den lovede tid, kan man søge over i det private.

- Man kan gå til privathospitaler og få ydelserne, hvis det offentlige ikke kan levere varen inden for den aftalte tid.

- Så patienterne er ikke helt så hårdt ramt, som de har været ved tidligere strejker eller under den første coronanedlukning i sundhedsvæsenet (hvor patientrettighederne en periode var suspenderet, red.), siger Jakob Kjellberg.

En anden omstændighed, der ifølge sundhedsprofessoren også nedsætter effekten af strejken, er, at det er sommer. Her er aktiviteterne i forvejen begrænset.

- Det er et uhensigtsmæssigt tidspunkt at lave en strejke, hvis man gerne vil lave størst mulig ravage i sundhedsvæsenet.

- Juli er i forvejen en måned, hvor de ambulante aktiviteter er neddroslet, blandt andet fordi personalet afvikler ferie, siger Jakob Kjellberg.

Strejken er udfaldet af, at sygeplejerskerne har stemt nej til et mæglingsforslag til en ny overenskomst.

Forklaringen er, at sygeplejerskerne ønsker mere i løn og et opgør med tjenestemandsreformen, som ifølge dem er skyld i et lønefterslæb.

  • Sygeplejersker på gaden i protestaktioner.
    Hver tiende sygeplejerske er udtaget til strejken, der blev indledt lørdag 19. juni. Strejken betyder, at tusindvis af ambulante kontakter og kirurgiske indgreb på landets sygehuse må udsættes. (Arkivfoto). Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission