Annonce
Indland

340 nye smittetilfælde - højeste antal i to uger

Mens smittetallet stiger, fortsætter antallet af indlagte med at falde, viser tal fra Statens Serum Institut.

Det seneste døgn er 340 personer registreret smittet med coronavirus i Danmark. Samtidig falder antallet af indlagte på landets hospitaler med 7 til 55. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Der er ikke registreret nogen dødsfald det seneste døgn.

Det er 13 dage siden, at smittetallet sidst var over 300. Dagens smittetal er det højeste, siden 353 smittede personer blev registreret den 16. juni.

Det seneste døgn er der foretaget 78.728 PCR-test. Med de 340 smittede er positivprocenten på 0,43. Det er den højeste positivprocent siden 10. juni.

Selv om antallet af smittede er det højeste i to uger - og den særligt smitsomme Delta-variant udgør en stigende andel af smittetilfældene - står Danmark ikke over for en tredje bølge i coronaepidemien.

Det vurderer Christian Wejse, der er speciallæge i infektionssygdomme og lektor i global sundhed ved Aarhus Universitet.

- Der skal gennem længere tid være en betydelig stigning i antallet af smittede, hvis vi skal tale om en tredje bølge. Lige nu ser vi en stor variation i antallet af smittede fra dag til dag, siger han.

På baggrund af sekventering af sidste uges PCR-prøver vurderer SSI, at andelen af Delta-smittetilfælde ligger mellem 16,2 og 25,3 procent.

Det er imidlertid uvist, hvor mange tilfælde af Delta-varianten, der findes blandt det seneste døgns smittetilfælde.

Netop på grund af Delta-varianten, der oprindeligt blev opdaget i Indien, må vi forvente yderligere stigning i smitten den kommende tid, vurderer Christian Wejse.

- Hvis vi ser, hvordan udviklingen er i andre lande, hvor Delta-varianten er forholdsvist udbredt, kan det godt være, at vi står på grænsen til en betydelig stigning i antallet af daglige smittetilfælde, siger han.

Antallet af indlagte er det laveste siden september sidste år.

Af de 55 indlagte ligger to på intensivafdeling, og en af de to er i respirator.

Lige under to millioner personer er færdigvaccinerede i Danmark. Det svarer til 32,9 procent af befolkningen. Mere end tre millioner - svarende til 56,6 procent af befolkningen - har påbegyndt vaccination.

Vaccinationerne er med til at holde smitten nede - også selv Delta-varianten er mere smitsom end de coronavarianter, vi hidtil har kendt.

- Forhåbentlig kan vi overhale Delta-varianten indenom, ved at flere og flere bliver beskyttet af vaccinerne, siger Christian Wejse.

Det seneste døgn er der foretaget 195.156 lyntest. Positive svar fra lyntest indgår ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om resultatet.

I 13 danske kommuner har der ikke været smittede den seneste uge. Det er Fanø, Holstebro, Assens, Billund, Dragør, Langeland, Samsø, Faaborg-Midtfyn, Odder, Ærø, Halsnæs, Lolland og Vordingborg.

Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas