Annonce
Indland

637 nye smittetilfælde fundet i Danmark

Antallet af indlagte med coronavirus er steget det seneste døgn, hvilket kan hænge sammen med weekendeffekt.

Der er det seneste døgn registreret 637 nye smittede via PCR-test i Danmark.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

De nye smittetilfælde er fundet via 148.643 PCR-test. Det giver en positivprocent på 0,43 procent.

Positivprocenten ligger inden for det spænd på 0,3-0,5, som det har været på i februar og marts.

Ifølge Christian Wamberg, overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital, taler dagens tal ind i en positiv udvikling.

- Vi har en situation, hvor tallene fortsat er lave, og indlæggelsestallet er lavt. Det ser ud til, at den beskedne genåbning, vi har gang i, ikke har givet anledning til en stor stigning i smitten.

Wamberg mener, at den lokale indsats, som Styrelsen for Patientsikkerhed har gjort i områder med høj smitte, er vejen frem. Og den gør det muligt at åbne mere op.

Styrelsen har medarbejdere til Vollsmose, Vejle og Nordvest, hvor de har stemt dørklokker og bedt folk om at lade sig teste.

- Den kombination af lav smitte og smitteopsporing giver mulighed for, at vi lige så langsomt kan åbne noget mere op. Ikke det hele på en gang, men tage en ting ad gangen og holde øje med, hvad resultatet af det er.

Ud over de nye PCR-smittetilfælde er der registreret 135 positive lyntest, viser mandagens opgørelse.

SSI begyndte for to uger siden at inkludere lyntest i sine opgørelser for smittetal.

Det har vakt kritik blandt eksperter, da lyntest er mere usikre og i sjældne tilfælde kan vise et positivt svar, selv om testpersonen ikke er smittet.

Derfor er SSI ved at ændre på sine opgørelser, så det fremover kun er positive svar fra de mere pålidelige PCR-test, der indgår i smittetallene.

Hvis man bliver testet positiv i lyntest, er anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen, at man efterfølgende får taget en PCR-test.

På landets sygehuse er antallet af indlagte med coronavirus steget med otte til 192 det seneste døgn.

Det hører med til historien, at der normalt bliver udskrevet færre patienter i weekenden end i hverdagene.

Når man ser bort fra weekenderne, har indlæggelsestallene stort set været faldende siden midt januar.

Og det er noget, der kan mærkes på Bispebjerg Hospital, beretter Christian Wamberg.

- Der ligger næsten ingen coronapatienter. Det betyder, at hospitalet kan lave, hvad de plejer. Man har forsøgt at afvikle de patienter, der har været udskudt, fordi man har haft travlt med at behandle coronapatienter, siger han.

Der er i den nye opgørelse registreret to nye dødsfald. Dermed har Danmark samlet haft 2402 dødsfald med coronasmittede det seneste år.

Vaccinationerne fortsætter med at blive mere udbredt i Danmark.

Samlet har 636.664 personer påbegyndt vaccinationen. Det svarer til 10,9 procent af befolkningen.

316.068 er færdigvaccineret. Det svarer til 5,4 procent af befolkningen.

Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde