Annonce
Indland

7 ud af 10 danskere støtter den nuværende coronanedlukning

71,8 procent af danskerne støtter den nuværende nedlukning af landet, viser Voxmeter-måling. Ifølge en professor er det et tegn på, at danskerne støtter op om coronahåndteringen. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Mange støtter nedlukning, viser måling. Myndigheder er lykkedes med at oplyse om situationen, mener professor.

Et stort flertal af danskerne støtter den nuværende nedlukning af samfundet, som blandt andet indebærer et forbud mod forsamlinger på mere end fem personer samt lukning af detailhandlen og liberale erhverv frem til 28. februar.

Det viser en måling, som Voxmeter har lavet for Ritzau. Her svarer 71,8 procent, at de støtter den nuværende nedlukning.

1017 repræsentativt udvalgte personer over 18 år har svaret i målingen, der er gennemført i perioden 2.-4. februar.

Målingen er udtryk for stor tilslutning til regeringens coronahåndtering og viser, at danskerne står sammen om beslutningerne, selv om det er svært.

Det vurderer Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og har forsket i befolkningens adfærd og holdninger under coronakrisen.

- Det her viser, at danskerne er en befolkning, som i meget høj grad støtter op om det fælles projekt, som coronahåndteringen er.

- Og noget af den forskning, vi har lavet, viser, at en af de væsentligste faktorer for opbakning til regeringens coronahåndtering er, at man ved, hvad man skal gøre - og at man stoler på, at andre også løfter deres del. Det har vi formået i Danmark, siger han.

I de seneste måneder har mange brugt udtrykket "at være coronatræt". Herunder også statsminister Mette Frederiksen (S).

At være "coronatræt" betyder dog ikke, at danskerne ikke vil følge restriktionerne, mener Michael Bang Petersen.

- Vi bliver nødt til at gentænkte nogle af de forestillinger, vi har, om coronatræthed. For den her relativt høje opbakning tyder på, at man sådan set godt kan bakke op, samtidig med at det gør ondt at følge restriktionerne.

- Der er ingen tvivl om, at det gør ondt. Vi ser høj grad af ensomhed, stress og økonomiske konsekvenser for mange. Men det her er også en indikation på, at danskerne holder fast og bakker op på trods af det, siger han.

De første skridt i genåbningen af Danmark blev taget i begyndelsen af ugen.

Her meddelte regeringen, at de yngste skoleelever i 0. - 4. klasse fra mandag kan komme i skole igen efter at have været sendt hjem siden 21. december.

Også den beslutning støtter over 70 procent af danskerne, viser Voxmeter-målingen.

Ifølge Michael Bang Petersen viser det, at der er stor "efterfølgelse" i befolkningen, og opbakning til de vurderinger, myndighederne foretager.

Genåbningen for de yngste er dog ikke startskuddet på en generel genåbning lige foreløbig, har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) slået fast flere gange.

  • Statsministeren holder pressemøde om covid-19
    71,8 procent af danskerne støtter den nuværende nedlukning af landet, viser Voxmeter-måling. Ifølge en professor er det et tegn på, at danskerne støtter op om coronahåndteringen. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission