Annonce
Indland

Ældre vil have læderrollator og designerstok

Stokke lakeret i alle regnbuens farver, rollatorer med bordeaux lædersæder samt smarte køkkenredskaber og diskrete høreapparater.

Det er nogle af de hjælpemidler, som er målrettet ældre, der ikke vil nøjes med at tænke på funktionalitet, men også efterspørger flot design, skriver Kristeligt Dagblad.

Den gruppe ældre er der kommet flere af, siger ergoterapeut Laura Sigvardt. Hun arbejder for Zealand Care, som ejer butikskæden Seniorland, der sælger varer til ældre og funktionshæmmede.

- I vores butikker oplever vi, at den nye generation af ældre går op i godt design og i, at det skal se smart ud. Hvis de har råd til andet end kommunens rollatorer, så vil de have noget pænt, siger hun til avisen.

Det samme oplever Anne Mette Andkjær. I februar stiftede hun firmaet Gloria Mundi Care, der har specialiseret sig i eksklusivt designede hjælpemidler til ældre og funktionshæmmede.

- I Danmark har vi en lang tradition for at lave gode hjælpemidler og godt design, men selve kombinationen af de to er ikke gængs.

- Sagen er dog, at de ældre i dag har flere penge mellem hænderne og ikke vil nøjes med det, de får stillet til rådighed fra kommunen. De har flotte hjem, flotte møbler, og her passer grimme, klodsede hjælpemidler ikke ind, forklarer hun.

Samtidig kan man ifølge livsstilsekspert Niels Folmann forvente, at interessen for design også vil stige i de kommende år:

- Det gælder alt fra brødknive og kopper til gangstativer og badeværelsesindretning. De ældre vil omgives af hjælpemidler, der giver selvtillid og respekt, forklarer han.

Formand og initiativtager for netværket Design for Alle Karin Bendixen frygter, at grimt design kan få de ældre til helt at lade være med at anskaffe sig de ellers nødvendige hjælpemidler.

Hun har tidligere lavet en undersøgelse for Gigtforeningen, hvor hun erfarede, at mange gemte deres hjælpemidler væk, fordi de syntes, de tydeliggjorde deres handicap.

- Nogle undlader helt at benytte hjælpemidler, fordi de ikke ønsker, at deres hjem skal ligne et sygehjem, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele