To aflysninger mellem Gedser-Rostock onsdag eftermiddag skaber lang ventid for lastbilerne.
En aflysning af Scandlinesfærgen fra Gedser til Rostock klokken 15.00 har skabt lange lastbilkøer ved Gedser Færgehavn. Allerede klokken 14.15 holdt der således lastbiler helt op forbi indkørslen til lystbådehavnen.
- På grund af aflysningerne har vi prioriteret at tage bilerne med, men har derfor måtte lade lastbilerne stå, fortæller bookingassistent Birthe Andersen fra Scandlines.
Hun fortæller, at lastbilerne kan forvente at skulle vente ved Gedser Færgehavn 'et godt stykke tid endnu'.
Aflysningen, der også gælder afgangen fra Rostock klokken 17.00, skyldes tekniske problemer.