Annonce
Indland

Airbnb siger nej tak til dansk skatteaftale

Skatteminister Karsten Lauritzen vil have et nyt møde med Airbnb, efter at udlejningsportalen har afvist et dansk forslag om en skatteaftale. Arkivfoto Foto: Polfoto/Jens Dresling

Skatteministeren vil indkalde Airbnb til et nyt møde, efter at portalen har afvist dansk forslag.

Den verdensomspændende udlejningsportal Airbnb siger nej tak til den danske regerings bud på en ny skatteaftale.

Aftalen skulle gøre det muligt at kontrollere skattebetalingerne fra de tusindvis af danskere, der tjener penge på at leje deres private boliger ud via portalen. Det skriver Politiken torsdag.

Det var meningen, at aftalen skulle være på plads inden årets udgang. Men det bliver efter alt at dømme ikke til noget.

I et skriftligt svar til Politiken gør Airbnb det klart, at der er strenge regler for, hvilke personlige oplysninger internetplatforme kan håndtere, overvåge og videregive.

Samtidig peger tjenesten på, at alle Airbnbs værter modtager "hyppige påmindelser". De minder værterne om selv at huske at indberette deres lejeindtægter til Skat.

- Vores brugere ønsker at betale den lovpligtige skat, og vi vil gerne gøre vores for, at det bliver gjort, skriver public policy manager Sofia Gkiousou fra Airbnb.

- Det er derfor, at vi i samarbejde med forskellige regeringer har implementeret en række funktioner, der skal gøre det nemmere for vores værter at rapportere til Skat, skriver hun videre.

I Danmark er der for eksempel indsat et link til Skats hjemmeside på alle værters Airbnb-profiler.

Regeringen med skatteminister Karsten Lauritzen (V) i spidsen er parat til at hæve det skattefri bundfradrag, så de langt over 20.000 danske Airbnb-værter kan tjene endnu flere penge på at leje boligen ud.

Betingelsen er, at Airbnb påtager sig at indberette værternes indtægter til myndighederne. Men det afviser Airbnb altså.

- Airbnb har en bekymring omkring beskyttelsen af følsomme persondata, men staten og Skat behandler millioner af følsomme oplysninger for både borgere og virksomheder, så det kan vi altså godt håndtere, siger ministeren til Politiken.

Han vil nu indkalde Airbnb til et nyt møde.

Sidste år lejede flere end 400.000 gæster sig ind i danske Airbnb-hjem.

  • Regeringen fremlægger udspil om boligskatten
    Skatteminister Karsten Lauritzen vil have et nyt møde med Airbnb, efter at udlejningsportalen har afvist et dansk forslag om en skatteaftale. Arkivfoto Foto: Polfoto/Jens Dresling
Annonce
Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu