Nogle asylcentre lader personer uden pædagogisk baggrund passe traumatiserede asylbørn. Det møder hård kritik.
Lastbilchauffører, bagere, telefonsælgere og andre uden pædagogisk baggrund kan blive sat til at passe traumatiserede asylbørn i nogle asylcentre.
Det skriver Jyllands-Posten lørdag.
Fem kommuner driver asyllejre for børn - de såkaldte børnecentre - og da Udlændingestyrelsen ikke stiller faglige krav til personalesammensætningen, er det op til kommunerne selv at afgøre.
Nogle kommuner ansætter kun folk med pædagogisk erfaring, mens andre ikke stiller den slags krav.
På Børnecenter Tullebølle på Langeland, der de seneste dage har været omtalt på grund af sager om blandt andet brandstiftelse, voldtægt og slåskampe, er halvdelen af de ansatte ufaglærte.
Det er under al kritik, mener Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund.
- Disse drenge og piger har så massive traumer og problemer, at de skal bygges op som nye mennesker, og det kræver nogle kompetencer og fagligheder. Jeg er også sikker på, at man ville se færre uroligheder, hvis personalet besad en større faglighed, siger han.
Også Tønder Kommune driver børnecentre. Her ansættes ingen uden pædagogisk uddannelse eller pædagogisk erfaring, forklarer leder Ute Wagner.
- Asylbørnene er en meget sårbar gruppe, så det kræver fingerspidsfornemmelse at vide, hvordan man skal reagere over for dem. Det er simpelthen nødvendigt at besidde nogle pædagogiske værktøjer, siger hun.
På Børnecenter Tullebølle er det "ikke en intention at afvise pædagoger", forklarer distriktschef Helle Cortzen.
- Det er helt klart en fordel, at man har kendskab til området, men det er velsagtens et spørgsmål om udbud af arbejdskraft, siger hun.
Hun understreger samtidig, at det er svært at skaffe 50 pædagoger til Langeland.
Udlændingestyrelsen skriver i en mail til Jyllands-Posten, at "operatørerne har ansvaret for og pligten til løbende at sørge for den rette normering og sammensætning af kompetencer".