Rundt om i boligselskaberne mærker man, at beboere har fået en lavere tolerance for støj fra naboerne.
Siden 2010 er antallet af politianmeldelser om nabostøj mere end tredoblet.
Det viser tal fra Rigspolitiets anmeldelsesstatistik, skriver Kristeligt Dagblad.
Fra at politiet i 2010 fik 7121 anmeldelser fra personer, der følte sig generet af musik fra naboen eller andre i nærheden, er det mere end tredoblet til 21.882 anmeldelser i 2020.
Udviklingen ser ud til at fortsætte i år, da der i månederne fra januar til april har været markant flere anmeldelser end i de samme måneder sidste år.
Coronakrisen kan være medvirkende til det stigende antal anmeldelser, men også før 2020 var tallet voksende, viser tallene fra Rigspolitiet.
At flere klager over naboens larm, er også oplevelsen i flere store danske boligselskaber, som Kristeligt Dagblad har talt med.
De kan samstemmende fortælle om flere klager og en tolerancetærskel over for naboens gøren og laden, der er blevet markant mindre.
Ifølge Ole Nielsen, direktør for Himmerland Boligforening i Aalborg med 7500 lejemål, er det at kunne høre naboen begyndt at fylde meget mere de seneste 5-10 år.
Boligforeningen modtager 100 klager om året om hovedsageligt støj, hvilket er en fordobling i forhold til for fem år siden.
- Tidligere var man bedre til at banke på hos naboen. Vi kan for eksempel have en klage over en weekendfar, der har børn i lejligheden hver anden weekend.
- Det er, som om tolerancetærsklen er blevet lavere. Vores budskab er, at man i et etagebyggeri vil kunne høre, at der bor mennesker, siger Ole Nielsen til Kristeligt Dagblad.
Foruden forklaringer som øget ophold i hjemmet under corona og ringere dialog og kendskab mellem naboer er der også en mere eksistentiel forklaring på, at nabostøjen er begyndt at gå mennesker mere på.
Det vurderer Sandra Lori Petersen, postdoc i antropologi ved Københavns Universitet, hvor hun netop har afsluttet et treårigt forskningsprojekt om menneskers oplevelse af nabostøj.
I en endnu ikke offentliggjort videnskabelig artikel redegør hun for, at hjemmet for nogle mennesker er kommet til at betyde så meget for deres identitet, at de næsten føler sig som ét med boligen.