Mange danskere ligger inde med viden om ulovlige eller stærkt kritisable forhold på deres arbejdsplads, som de ikke kan komme af med.
Det viser en rundspørge foretaget af analyseinstituttet Wilke for Avisen.dk.
Her svarer 15 procent af de adspurgte, at de har eller har haft viden om ulovlige eller stærkt kritisable forhold på arbejdspladsen, som de ville have sladret om, hvis de havde en anonym mulighed for at råbe op.
Det var en anonym medarbejder i DONG Energy, der satte gang i den dramatiske sag om direktør Anders Eldrups tårnhøje aflønning af fire-fem nøglemedarbejdere.
Medarbejderne brugte DONG's sladreordning - en såkaldt whistleblowerordning - til at fortælle om de usædvanlige lønrammer i DONGs vindmølleafdeling. Sagen førte som bekendt til direktørens fald.
Den slags sager kunne der komme langt flere af, hvis virksomhederne fulgte DONG's eksempel og indførte anonyme sladreordninger.
De mange medarbejdere, der brænder inde med kendskab til ulovligheder, sparker nyt liv i debatten om whistleblower-ordninger - et formaliseret system, hvor ansatte anonymt kan anmelde ulovligheder internt i en kommune eller en privat virksomhed.
- Tallet viser klart, at der er behov for whistleblower-ordninger. Det er overraskende, at så mange giver udtryk for at have viden, de gerne ville kunne komme af med," siger Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, til Avisen.dk.
Hun mener, at arbejdspladserne bør oprette anonyme sladreordninger.
"Der er simpelthen nødt til at være et sted, hvor man kan gå hen med sine bekymringer uden at frygte for, hvad det vil føre med sig," siger Bente Sorgenfrey.
Ud over FTF støtter også fagforeningen FOA op om whistleblower-ordninger, mens fagforeninger som HK/Kommunal og Djøf er modstandere. De frygter blandt andet, at ordningerne bliver misbrugt til at miskreditere kolleger eller chefer.
/ritzau/