Antallet af anmeldelser for sexafpresning vokser

Politiet i syv danske politikredse møder stadig oftere borgere, som anmelder forsøg på at afpresse dem ved hjælp af enten reelt eller påstået videomateriale af borgeren, der har sex eller ser porno.

Det skriver Berlingske søndag.

Avisen har fået aktindsigt i 8 ud og af 12 politikredses bunker af anmeldelser for såkaldt sextortion.

I syv af politikredsene viser aktindsigterne, at der er sket en markant stigning fra 2017 til 2018. I den sidste kreds kendes antallet fra 2017 ikke.

I de syv kredse med tal fra både 2017 og 2018, ses en stigning fra 151 anmeldelser i 2017 til 613 i 2018. Midt- og Vestjyllands Politikreds havde desuden 140 anmeldelser i 2018, mens tallet for 2017 ikke kendes.

Ifølge politikommissær Flemming Kjærside, der er leder af afsnittet for cyberrelaterede seksualforbrydelser i Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3), sker forsøg på sextortion sandsynligvis langt oftere, end det anmeldes.

- Der er mørketal. Folk vil ikke anmelde det, fordi det er så pinligt at blive udsat for sexafpresning, siger han til Berlingske.

De anmeldelser, som Berlingskes optælling dækker over, gælder både afpresning, hvor afsenderen bluffer og påstår at have materiale uden at have det, samt sager, hvor politiet har en mistanke om, at afsenderen reelt har materialet.

Rigspolitiet oplyser til Berlingske, at begge typer for afpresning anmeldes oftere. Flemming Kjærside vurderer, at "hovedparten af anmeldelserne" omhandler de afpresningsforsøg, hvor afsenderen ikke reelt har noget materiale.

Her er der gerne tale om masseafsendelser af beskeder til mange forskellige personer på samme tid.

Der er dog også mindst 50 sager, hvor politiet tror, at der ikke er tale om tomme trusler, men hvor afpresseren reelt har noget materiale.

- I politisprog er en "sag" en efterforskning mod en mistænkt, forklarer Flemming Kjærside til Berlingske.

- En sag kan sagtens indeholde mange ofre, og derfor er antallet af ofre for reel sexafpresning også noget højere end 50.