Annonce
Indland

Antallet af coronadødsfald er faldet 90 procent siden januar

Der er 527 nye smittede i Danmark. Antallet har svinget mellem 400 og 600 siden starten af februar.

Der er det seneste døgn registreret 527 nye smittetilfælde i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) tirsdag.

Samtidig fortsætter den faldende tendens i dødsfald, da der det seneste døgn slet ikke er rapporteret nogen dødsfald.

De seneste smittetilfælde er fundet blandt 134.448 PCR-test i det offentlige.

Andelen af smittede - kendt som positivprocenten - er opgjort til 0,39.

Siden starten af februar har positivprocenten svinget mellem 0,30 og 0,50 procent. Samtidig har antallet af daglige smittetilfælde ligget i niveauet 400-600.

Foruden de 527 nye smittetilfælde er der fundet 221 positive tilfælde i 53.378 lyntest hos private udbydere.

Der er ikke data for, hvor mange der bliver testet positive i både lyntest og PCR-test. Derfor er det ikke muligt at lægge tallene sammen.

Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdomme ved klinisk institut på Aarhus Universitet mener, at dagens smittetal afspejler en positiv tendens.

- Jeg er optimistisk. Smittetallet er konstant, og det viser, at de tiltag, vi lavede i starten af januar, har været i stand til at kontrollere den britiske variant, siger han.

Den britiske mutation af coronavirus, b117, fylder nu næsten 80 af smittetilfældene. Den er mere smitsom og derfor grunden til, at man hidtil har holdt samfundet lukket.

Men ifølge Eskild Petersen er vi nået til at punkt, hvor vi kan sige, at vi har tøjlet den for nu.

- Når den britiske variant har overtaget 80 procent af de smittede, og vi stadig har så stabile smittetal, som vi har, ser det ud til, at de tiltag, vi har levet under, har været gode nok, siger han.

I det lys er det ifølge Eskild Petersen fornuftigt at begynde at åbne mere.

- Det er en god idé at åbne skolerne - især når man planlægger at teste to gange om ugen. Jeg synes, de skal tilbage hurtigst muligt, siger han.

På landets hospitaler er antallet af indlæggelser faldet med 13 til 221. Siden epidemiens top i januar er antallet af indlæggelser faldet med omkring 75 procent.

Der er ingen nye dødsfald med coronasmittede registreret det seneste døgn. Dødsfaldene er ligesom indlæggelser raslet ned siden starten af året.

I januar var der i gennemsnit 27 dødsfald om dagen, mens tallet i marts har været cirka to om dagen i gennemsnit. Dermed er antallet af dødsfald faldet med over 90 procent.

Faldet skal ses i lyset af den omfattende nedlukning, der har været gældende i Danmark, samt udrulningen af vacciner.

Tirsdag er status, at 549.062 har fået første stik med en vaccine. Det svarer til 9,4 procent af befolkningen. Det er 9352 flere end i opgørelsen mandag.

210.098 har fået begge stik og er dermed færdigvaccineret. Det svarer til 3,6 procent af befolkningen.

Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde