Nye tal fra Landbrugsstyrelsen viser, at blomstermarker på bare fem år er blevet femdoblet.
En lang række landmænd har siden 2016 skruet op for arealet med blomster. For fem år siden fik landmændene lov til at så blomster på deres brakmarker, og siden er arealet med blomster vokset gevaldigt.
Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Blomstermarkerne er femdoblet siden 2016. Fra 670 hektar til 3604 hektar.
Teamleder i Landbrugsstyrelsen Peter Byrial Dalsgaard ser positivt på stigningen.
- Det er en markant stigning, og selv om blomstermarkerne stadig udgør en lille del af det samlede landbrugsareal, ser vi det som et udtryk for, at landmændene gerne vil være med til at prøve nye løsninger, når det kommer til at skabe en mere varieret natur, siger Peter Byrial Dalsgaard i pressemeddelelsen.
Blomster på brakmarker er et dansk initiativ, og nu har idéen spredt sig til de fleste EU-lande. Danmark var i to år det eneste land i EU med ordningen.
En brakmark er en mark, der er taget midlertidig ud af landbrugsproduktionen. Det vil sige, at der hverken må sprøjtes, græsses eller høstes noget fra marken, når den ligger brat.
Alle landmænd skal leve op til grønne krav for at få landbrugsstøtte. Landmanden kan få støtte, hvis marken slås en gang om året, eller hvis der sås blomster på den.
Og vil man opfylde en større del af de grønne krav, kan man så blomster, der er særligt rige på pollen og nektar, så blandt andet bier får glæde af marken.
Det har landmanden Axel Schwaner Nielsen valgt at gøre.
- Jeg vil gerne hjælpe naturen og dyrelivet på vej, og det er bestemt flottere at se på blomsterne end en vissen græsmark, men for mig handler det også om, at jeg kan lade marken stå uberørt i halvandet år, og det burde trække endnu mere op i det grønne regnskab, siger landmanden i pressemeddelelsen.
Ifølge Axel Schwaner Nielsen har det været lidt svært at leve op til kravene i år.
- Det har været lidt bøvlet, især i år, hvor høsten driller, og vi ikke har fået høstet vores marker endnu. Så bliver det svært at etablere efterafgrøder.
Blomsterbrak og bestøverbrak tæller som efterafgrøder.
-
Sådan kan en brakmark se ud. Et areal, som i en periode tages ud af den landbrugsmæssige produktion, således at man blandt andet ikke må fjerne plantemateriale eller anvende sprøjtemidler. (Arkivfoto) Foto: Kurt Petersen/Ritzau Scanpix
