Arveregler fastlåser 100 millioner til kræftramte børn

Rekreationsophold på Mallorca for familier og deres kræftramte børn og forskning i, hvorfor børn får kræft samt behandlingsmetoder.

Det er blot to eksempler på, hvad Børnecancerfonden bruger sine midler på, og hvad de 100 millioner kroner, som lige nu er låst hos fonden, kunne være brugt på.

Det skriver Altinget.

Men pengene kan ikke bruges til fondens arbejde med projekter for kræftramte børn og deres pårørende.

Det skyldes en regel i fondsloven, der betyder, at penge fra testamenter skal opbevares på organisationens egenkapital, hvis det ikke eksplicit står nedfældet, at pengene er tiltænkt uddeling.

De 100 millioner er ganske enkelt låst.

- Det havde været rigtig dejligt, hvis vi havde kunnet få de her penge ud at arbejde, i stedet for at de bliver henlagt til en grundkapital, siger direktør i Børnecancerfonden Marianne Benzon Nielsen til Altinget.

Situationen ærgrer direktøren i Børnecancerfonden.

- Vi kunne sætte mange flere initiativer i gang for familierne, hvis vi kunne bruge grundkapitalen. Samtidig findes der også forskningsprojekter, som vi gerne ville have givet flere penge til, men hvor vi ikke har haft pengene og derfor har været nødsaget til at give mindre, siger hun.

Det er særligt de seneste tre-fire år, at store beløb fra testamenterede donationer er tikket ind hos Børnecancerfonden.

Og det er ikke den eneste ikke-erhvervsdrivende fond, der har midler stående, som ikke kan bruges på grund af formuleringsfejl i testamenterne.

Også udviklingsorganisationerne SOS Børnebyerne og Børnefonden har problemet. Hos sidstnævnte står 20,9 millioner på en konto og kan ikke bruges.

Niels Klitgaard, kontorchef på Fondskontoret i Civilstyrelsen, kender ikke den konkrete sag med Børnefonden. Men hvis eksempelvis Børnecancerfonden vil have tilladelse til at bruge nogle af de låste millioner, skal den skrive en motiveret ansøgning.

- Praksis er, at hvis der er et konkret projekt, der gør, at man skal bruge mere end et års afkast, så kan man søge om frigivelse, siger Nils Klitgaard til Altinget.